Unge vietnamesere kan ikke få statsborgerskab

16x9

Børn af vietnamesiske bådflygtninge forhindres i at få dansk statsborgerskab, selvom de har levet hele deres liv i Danmark. Myndighedernes krav til d

Børn af vietnamesiske bådflygtninge forhindres i at få dansk statsborgerskab, selvom de har levet hele deres liv i Danmark.

Myndighedernes krav til de unge har vist sig at være stort set umulige at opfylde. Derfor er de havnet i en situation, hvor de hverken kan kalde sig danske eller vietnamesiske statsborgere. Det skriver Information.

For at blive dansk statsborger kræves det, at de løsnes fra deres vietnamesiske statsborgerskab, som de ifølge de danske myndigheder har arvet fra forældrene. Men det er umuligt for de unge at dokumentere forældrenes oprindelse, da de som flygtninge er kommet hertil uden papirer.

Ifølge seniorforsker Eva Ersbøll er der i det danske indfødsretscirkulære en undtagelse, der bør kunne hjælpe de unge, hvis de ikke kan løsnes fra deres oprindelige statsborgerskab.

I den danske aftale om indfødsret - under kapitel 2 §4 står:

"Krav om løsning stilles dog ikke over for personer med flygtningestatus her i landet eller over for personer fra lande, hvor det erfaringsmæssigt er umuligt eller forbundet med overordentlig store vanskeligheder at blive løst."

Ifølge Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen gør myndighederne ikke tilstrækkeligt for at hjælpe de unge til et dansk statsborgerskab.

Man stiller urimelige krav, når man siger til unge mennesker, som er født og opvokset her i Danmark, at de skal løses fra et påstået vietnamesisk statsborgerskab, som Vietnam ikke anerkende, de har, siger hun til TV 2.

- Jeg gik ind i de her sager for halvandet år siden, da vi i Enhedslisten første gang fik kontakt til de her mennesker. Det er ikke en ny problemstilling - hverken for regeringen eller justitsministeren. Vi har fra Enhedslistens side stillet skriftlige spørgsmål til ministeren i halvandet år nu og det undrer mig, at man har så rigidt et system, at man ikke løser det her problem for de her unge mennesker, som jo altså er danske - de er født og opvokset i Danmark.