Sådan får du overblik over din økonomi

16x9
Rådgivning Foto:

Kan du ikke forstå, hvor alle dine surt optjente penge bliver af? Se her, hvordan du får overskud

Kan du ikke forstå, hvor alle dine surt optjente penge bliver af? Ender du altid med overtræk sidst på måneden?

Så er det på tide at komme i gang med at få overblik over din økonomi og gøre noget ved det.

At lægge budget er den nemmeste måde at få et overblik over din økonomi, og når du først har overblikket, er det meget nemmere at finde de penge, der "bliver væk" hver måned.

"Enhver kan lære at spare ti procent af sine udgifter om måneden, og hvis man får gjort det, er man kommet et godt stykke," siger Lisbeth Nebelong, forfatter til syv bøger om privatøkonomi.

Hun mener, at budgetlægning i privatøkonomien er den eneste rigtige vej frem, hvis man for alvor vil have styr på pengene.

"Man er nødt til at få et overblik for at ændre på tingene. Uden overblik kan man ikke se, hvor man bruger for meget og så vil ens løn bare fortsætte med at forsvinde ned i et stort sort hul," siger Lisbeth Nebelong.

Sådan gør du - et trin ad gangen:

Det skal du bruge: Din kontooversigt fra banken, en lommeregner eller Excel.

1. Skriv dine indtægter ned

  • Få overblik over dine månedlige indtægter. Skriv alle dine faste indtægter ned (løn, overførselsindkomster, indtægter fra bijob).
  • Læg dine indtægter sammen.
  • Har du andre, ekstraordinære indtægter i år? Bonusser, gaver, arv, overarbejde? Skriv også disse ned, men i en kolonne for sig.

2. Skriv dine faste udgifter ned

  • Få overblik over dine faste, månedlige udgifter, dvs. udgifter til de ting, du ikke umiddelbart kan slippe for (fx husleje, el, vand, varme, forsikringer, afdrag og renter på lån). Tjek din kontooversigt fra banken eller opgørelserne fra Betalingsservice det seneste års tid. Skriv alle faste udgifter ned.
  • Træk udgifterne fra indtægterne.

3. Her er dit rådighedsbeløb - er det nok?

Det beløb, du får ved at trække dine faste udgifter fra dine indtægter, er dit månedlige rådighedsbeløb, dvs. de penge, du har til opsparing og forbrug.

De fleste banker har en tommelfingerregel om, at et fornuftigt rådighedsbeløb for en enlig voksen er 6.000 kroner om måneden, mens et par skal bruge 10.000 kroner. Men der kan være store individuelle forskelle.

En anden tommelfingerregel er, at børn koster 1.500 kroner om måneden mellem 0 og et år, 1.900 kr. om måneden op til syv år og over syv år cirka 3.000 kroner om måneden.

Kan din økonomi leve op til det? Ellers må du overveje, om du kan tjene flere penge eller skære ned på de faste udgifter, selv om det er svært.

4. Skriv dine variable udgifter ned

Nemmere er det at skære i de variable udgifter, men de er til gengæld sværere at få overblik over.

  • Forsøg at skabe overblik over dine løbende, variable udgifter (fx mad, tøj, indkøb, transportudgifter, telefon). Gå dine kontoudtog igennem og skriv ned, hvor meget du har brugt på almindeligt forbrug den seneste måned eller det seneste år.
  • Læg dine faste og variable udgifter sammen.

5. Nu har du overblikket over din økonomi

Se, om dine indtægter er mindre end dine samlede udgifter. Hvis de er det, må du overveje, hvad der gør mindst ondt.

Kan du arbejde mere og tjene flere penge? Kan du leve med at "sidde" billigere, fx i en mindre bolig, og dermed begrænse de faste udgifter? Eller kan du skære i dit forbrug?

Se i øvrigt linkene til forskellige budgetskemaer i boksen til højre, hvor du selv kan indtaste dine tal og skabe overblikket over din økonomi.