Ekspert om historisk superlån: - Det er ikke gratis penge

Lånet har en løbetid på ti år og ingen renteudgifter. Alligevel vil det ikke være det rette for alle.

Et nyt realkreditlån, hvor der ikke skal betales én eneste krone i rente, er historisk. 

Det mener både Ulrik Marschall fra sammenligningsportalen MyBanker og boligøkonom Mikkel Høegh fra Jyske Realkredit, der udbyder lånet.

- Det er da fantastisk, at man kan låne penge i ti år til nul i rente. Det er historisk. Det var der ikke nogen, der havde regnet med for nogle år siden, siger Ulrik Marschall, mens Mikkel Høegh regner med, at han ikke lige foreløbig kommer til at glemme arbejdsdagen, hvor nulprocentslånet blev en realitet.

- Det er helt vildt, og jeg må nærmest knibe mig i armen. Det er ekstraordinært, og jeg havde ikke set det komme, siger han.

Alligevel påpeger de begge, at lånet hverken er gratis eller den bedste løsning for alle.

Som jeg ser det, er det måske det perfekte eller ultimative tillægslån

Mikkel Høegh, boligøkonom, Jyske Realkredit

Ikke gratis penge

Lånet – et realkreditlån med nul procent i rente over ti år - udbydes af Jyske Realkredit, der tidligere var kendt som BRFkredit. Kunder vil tidligst fra på mandag kunne optage det nye superlån, skriver Jyske Realkredit i en pressemeddelelse.

Men selv om renteudgifterne hos dem, der tager lånet, bliver nul kroner, er det ikke gratis. Renten er nemlig kun én del af den samlede ydelse, man skal betale, hvis man har et realkreditlån. Det består også af et afdrag og en såkaldt bidragssats, som er det beløb, man betaler realkreditinstituttet for lånet.

- Renten er i nul, men der er stadigvæk en bidragssats. Så det er ikke gratis penge, siger Ulrik Marschall fra MyBanker.

Og helt overordnet er det heller ikke nødvendigvis en god økonomisk nyhed, siger Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter:

- Når renten går ned i nul, så er det, fordi der ikke er forventninger til en højere inflation. Der er ikke forventninger om, at den økonomiske vækst begynder at accelerere. Så det er tegn på en noget slap økonomisk udvikling, forklarer han.

Bidragssatser

I øjeblikket er bidragssatserne på Jyske Realkredits fastforrentede lån mellem 0,3 og 2 procent, og det står ikke til at ændre sig i den nærmeste fremtid, siger Mikkel Høegh til TV 2.

Kurs- og etableringsomkostninger

Realkreditlån - kort fortalt

  • Et realkreditlån er en lånetype, man kan bruge til at købe fast ejendom. Mod at låne pengene stiller man sit hus, lejlighed eller sommerhus som pant.
  • I modsætning til lån i banken har et realkreditlån en direkte sammenhæng til obligationer. Udbud og efterspørgsel på de finansielle markeder afgør, hvor meget det koster at låne.
  • Hvis der er et stort udbud af realkreditobligationer, stiger kursen – det, som det koster at låne pengene – og renten falder.
  • Et realkreditlån kan maksimalt udgøre 80 procent af det samlede købsbeløb i fast ejendom.

Derudover skal man også medregne omkostningerne ved at etablere lånet, ligesom kursen på lånet kan være forholdsvis lav. Det vil i praksis sige, at man kommer til at gældsætte sig for flere penge, end man låner.

Årsagen er, at et realkreditlån er bundet op på kursen på obligationer. Hvis kursen eksempelvis er 95, vil det betyde, at du får 95.000 kroner, når du gældsætter dig for 100.000 kroner. Vil man købe et hus til to millioner kroner, skal man altså låne 2,1 millioner kroner. Det samme gælder, hvis man vil omlægge sit lån.

Derfor kan det også godt give mening at vente og se, om man ikke kan få et realkreditlån med 0,5 procent i rente til en bedre kurs. Det kræver dog, at kursen på den type lån falder, så realkreditinstitutterne igen begynder at udbyde dem, siger Ulrik Marschall fra MyBanker:

- Nulprocentslånet er et godt tilbud, men hvis man har mulighed for at vente på, at kursen kommer lidt op, så kan lånet til 0,5 procent være en god ting, fordi ens restgæld bliver mindre.

Nyt køkken eller badeværelse – ikke en hel bolig

Fra Jyske Realkredits egen boligøkonom, Mikkel Høegh, lyder vurderingen, at det nye nulprocentslån særligt vil henvende sig til dem, der har friværdi i deres bolig, og som ønsker for eksempel et nyt køkken, et nyt badeværelse, en udbygning eller at få lagt nyt tag.

- Som jeg ser det, er det måske det perfekte eller ultimative tillægslån. Det er i hvert fald helt unikt i danmarkshistorien, siger Mikkel Høegh, der ikke kan forestille sig, at renten bliver lavere. Samme vurdering kommer fra Ulrik Marschall.

Ligesom Høegh ser han også mere det nye lån som et tillægslån end som ét, man optager, hvis man skal ud at købe ny bolig:

- Det er de færreste, der kan betale hele deres boliglån af på ti år, fordi boligerne er så dyre. Det vil give en meget høj månedlig ydelse. Det kan selvfølgelig lade sig gøre, hvis man har pengene, men jeg tror bare ikke, at der er så mange af de slags låntagere. Det her er mere oplagt, hvis man vil bygge ud, eller hvis man vil købe et sommerhus, siger Ulrik Marschall.