Mindst 10.000 netbutikker kan være fup - sådan spotter du de falske sider

Går det, som det plejer, bliver mange snydt af it-kriminelle på black friday. I listen herunder kan du se, hvordan du garderer dig mod fup.

Kopivarer eller produkter, der aldrig kommer frem.

Det er virkeligheden for nogle danske forbrugere, når de køber ind på nettet til black friday. Det viser erfaringerne fra tidligere år.

Men også i år skal man være særlig opmærksom.

E-mærket, der arbejder for at certificere butikker på nettet, oplyser til TV 2, at de for nuværende allerede har anmeldt lige over 9600 fupbutikker på nettet til Bagmandspolitiet. Men tallet kan være endnu højere. Helt op mod 15.000 virksomheder, siger kommunikationschef Toke Mølgaard.

- De kriminelle er opmærksomme på, at der er rigtig mange, der handler online på black friday. Derfor målretter de deres svindelnumre efter det, siger Søren Winge, der er pressechef hos Nets, der ejer Dankortet.

Han peger på, at man skal være særligt opmærksom på, hvilken hjemmeside man handler på, hvis rabatterne er tæt på urealistisk store.

- Der er falske hjemmesider, der er lavet udelukkende for at frarøve folk deres kortoplysninger, siger han.

E-mærket: Undersøg, hvem du handler med

Samme råd lyder fra e-mærket. Her opfordrer man til at trække vejret en ekstra gang, inden man trykker "køb".

Men det kan være svært. En undersøgelse fra e-mærket viser nemlig, at der er tusinder af fupbutikker på nettet, hvor sproget er dansk, eller hvor du kan betale med danske kroner.

Fakta om black friday

  • Black friday stammer fra USA og falder fredagen efter Thanksgiving, som er fjerde fredag i november.
  • I dag er indkøbsdagen udbredt til lande over hele verden – herunder Danmark.
  • Nogle mener, den hedder black friday, fordi der er sort af mennesker i butikkerne, mens andre mener, at navnet er opstået, fordi black friday er butikkernes sidste mulighed for at få vendt de røde tal i årsregnskabet til sorte.

- De kriminelle blødgør vores kritiske sans, når de giver udtryk for, at de sælger noget med meget stor rabat. Folk hakker til på tilbuddet, fordi de nødigt vil gå glip af det, men nogle gange går det for stærkt, siger Toke Mølgaard og uddyber:

Afstemning

- Undersøg på hjemmesiden, om du kan afkode, hvem du egentlig handler med. Fupbutikkerne har sjældent oplyst kontaktoplysninger. Under punktet "kontakt os" får du ofte bare en formular, hvor du kan skrive dit navn og din mail, og så kan du sende dit spørgsmål ud i cyperspace.

Faktisk har hver femte forbruger oplevet at blive snydt ved køb på nettet, viser en undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen.

Det er enten ved, at varen aldrig kom, at man fik en kopivare, eller at ens kreditkortoplysninger blev misbrugt.

- Rigtigt mange danskere handler på nettet. Det gælder særligt op til jul og på black friday, og derfor er det her et alt for stort tal, siger Marie Wessel, der er kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, til nyhedsbureauet Ritzau.

​Herunder får du syv råd til, hvordan du manøvrerer sikkert gennem natten og dagen på black friday. Rådene er lavet med baggrund i interviews med eksperter fra e-mærket, Nets, forbrugerorganisationen Forbruger Europa samt det tidligere bagmandspoliti SØIK.

Sådan kommer du sikkert gennem black friday

Vær opmærksom på uforståeligt sprog

Uforståeligt sprog fra en falsk hjemmeside, der lige nu florerer på nettet. Dansk er blandet med engelsk. Foto: TV 2
Ofte er svindelsider lavet i udlandet, og derfor er fupsiderne ofte skrevet på dårligt dansk - for eksempel med åbenlyse grammatiske fejl eller direkte uforståelige sætninger.
Det skyldes typisk, at siderne er oversat til dansk via Googles oversættelsesfunktion eller en anden robot på nettet.
Andre gange er engelske ord blandet ind i den danske tekst, hvilket ligeledes kan være tegn på, at du er landet på en svindelside.

Se punktet 'Om os'

En legal hjemmeside har typisk punktet 'Om os', hvor de fortæller en lille historie om virksomheden.
Modsat forholder det sig ofte for svindelsiderne. Hvis de alligevel har sådan et punkt, er det typisk dårligt eller uforståeligt formuleret, og de har ingen historie at fortælle om virksomheden.
Tjek derfor 'Om os', og vurdér, om du mener, hjemmesiden virker legal.

Kig efter adressen

Står der et legalt firma bag den hjemmeside, du handler på, oplyser firmaet typisk deres fysiske adresse. Foto: TV 2
Kig efter virksomhedens fysiske adresse. Erfaringen hos SØIK (tidligere bagmandspolitiet, red.) er, at de falske hjemmesider aldrig opgiver en fysisk adresse.
Der er altid en kontaktformular, så du kan skrive til dem, men aldrig en fysisk adresse, og du har ingen chance for at vide, hvor i verden bagmændene sidder.

Undgå mærkevarer, der er for billige

Her er det sko, der bliver solgt som Adidas, der ifølge e-mærket er mistænkeligt billige. Foto: TV 2
Ofte sælger fupbutikkerne mærkevarer til priser, der er urealistisk lave.
Går du efter mærkevarer som for eksempel Burberry, Mulberry, Nike og Marc Jacobs, er det derfor en rigtig god idé, at du er ekstra skeptisk over for gode tilbud.
På lige netop black friday, hvor mange legale butikker også har så vilde tilbud, at man med rette kan tro, de er falske, er det selvfølgelig sværere at gennemskue, om priserne er sande eller ej.
Vær derfor særligt opmærksom på, om mærkevarer er sat urealistisk langt ned.
Nike sælger for eksempel næppe et par sko til 350 kroner, hvis de normalt koster 2000 kroner.

Betal kun med kort eller Mobilepay

Det sikreste er at betale med et betalingskort, når du handler på nettet. Foto: DIBS
Fupsiderne reklamerer ofte med et væld af betalingsmuligheder. Når du kommer nærmere din betaling, viser det sig dog typisk, at antallet af forskellige muligheder for at betale er temmelig begrænsede.
Men du skal kun betale med betalingskort som dankort, VISA eller Mastercard. Betaler du med et kort, bliver du omfattet af den såkaldte indsigelsesordning. Det betyder, at du typisk kan få dine penge tilbage fra din bank, hvis du ikke modtager din vare.
Modtager du en kopivare, er du dog ikke omfattet af indsigelsesordningen.
Betaler du med Mobilepay, er du stillet nøjagtig på samme måde, som når du betaler med et betalingskort. Reelt er der nemlig tale om en kortbetaling, når du betaler med Mobilepay.

Tjek URL’en, når du betaler

Er der afbilledet en hængelås, og står der "https", når du betaler, er det tegn på, at du er på en sikker forbindelse. Foto: DIBS
Når du skal betale med dit betalingskort, ryger du typisk over til en formidler af betalinger på nettet.
For at sikre dig, at du er på en sikker forbindelse, skal du tjekke, at der ud for URL’en - altså hjemmesideadressen - dukker en lille hængelås op.
Ligeledes skal du sikre dig, at der ikke blot står 'http', men at der er tilføjet et ’s’, så der står 'https' ud for betalingssidens URL (hjemmesideadressen, red.).
Står der både 'https', og er der en hængelås, kan du være rimelig sikker på, at du er på en sikker betalingsside.

Tjek virksomhedens CVR-nummer

Du kan også søge efter virksomheden på cvr.dk. Foto: TV 2
Hvis du har overskuddet, kan du også jagte svaret på, om hjemmesiden er legal eller illegal, ved at søge efter virksomhedens CVR-nummer.
Kan du ikke finde disse lovpligtige oplysninger, kan det være tegn på svindel.
Selv CVR-numre bliver dog misbrugt. Den eneste måde, du kan være helt sikker, er derfor ved at tjekke virksomheden på www.cvr.dk.
Kilder: SØIK, e-mærket, Forbruger Europa, Nets, DIBS.
Guiden er skrevet af Christian Kjær.