Whistleblower fra Danske Bank havde fem vigtige pointer med til danskerne

16x9
Howard Wilkinson ved Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, som afholder en åben høring om hvidvasksagen i Danske Bank på Christiansborg. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Talen fra Howard Wilkinson var imødeset med stor spænding. Her kan du få overblikket over, hvad han sagde, da han mandag gæstede Danmark.

Aflytning af telefon, en fortrolighedsaftale, der forhindrer samarbejde med myndighederne, samt en røgalarm, Danske Bank deaktiverede.

Da Howard Wilkinson, whistlebloweren fra den store hvidvasksag i Danske Banks estiske filial, mandag besøgte Christiansborg for at deltage i en høring om hvidvask, havde han flere opsigtsvækkende udtalelser.

Wilkinson var ansat som chef for Danske Markets i Baltikum frem til 2014 og var blandt andet inviteret for at fortælle om sine advarsler om mulig hvidvask til Danske Banks ledelse, der reagerede alt for langsomt.

Howard Wilkinson lagde ud med at undre sig over, at der fortsat ikke er klarhed over, hvordan op mod 1500 milliarder kroner - ifølge Berlingske en stor del af dem mistænkelige - uhindret strømmede gennem den estiske filial fra 2007 til 2015.

- Jeg synes, at det er chokerende, at jeg skal være her i dag. Det er en skændsel, at denne sag stadig efterforskes, lød det indledningsvist fra Howard Wilkinson.

TV 2 fulgte høringen tæt, og her har vi samlet et overblik over nogle af de vigtigste udtalelser fra Howard Wilkinson.

Her er hovedpunkterne i whistleblowerens tale

- Danske Bank deaktiverede røgalarmen

I sin tale mandag på Christiansborg fremviste Howard Wilkinson en mailkorrespondance, han havde med ansatte i Danske Bank. I 2013 og 2014 advarede han fire gange ledelsen om mistænkelige kunder og mulig hvidvask, og han følte sig i svarene forsikret om, at der blev reageret på hans bekymringer.
I dag mener han, at banken vildledte ham.
- Røgalarmen startede fire gange. Danske Bank ikke bare opdagede røgalarmen. De deaktiverede den helt bevidst, siger Howard Wilkinson med henvisning til de fire advarsler, han sendte til ledelsen.
 - Når vi ser sagen i dag, kan man undre sig over, om de rent faktisk troede på det, der blev skrevet, eller om det bare var en række af løgne.
På høringen erkendte Danske Banks administrerende direktør, Jesper Nielsen, at bankens håndtering af sagen ikke har været god nok.
 - Der har været svigt. Der har været manglende fokus og forståelse for, hvor store problemerne var. Det har vi været for længe om at opdage og ikke gode nok til at tage hånd om, siger Jesper Nielsen, der dog ikke mener, at ansatte bevidst har set igennem fingre med problemerne.
Afdelingen med de mistænkelige kunder blev først lukket endeligt ved årsskiftet 2015/2016.

Underskrev fortrolighedsaftale

Howard Wilkinson forlod Danske Bank i 2014. Under høringen mandag fortalte han, at han ved den lejlighed underskrev en fortrolighedsaftale og tilføjede, at den har forhindret ham i at tale med myndighederne.
Han sagde også, at Danske Bank den seneste tid kun gradvist har løst ham fra aftalen og dermed for muligheden for at hjælpe myndighederne med at opklare sagen.  
Jesper Nielsen, der er Danske Banks midlertidige direktør, siger efter høringen til TV 2, at han ikke vil udtale sig om aftalen med Howard Wilkinson. Han siger dog, at Danske Bank generelt ikke stiller sig i vejen for, at tidligere medarbejdere kan udtale sig til myndigheder eller politi. Danske Bank blev under høringen opfordret til at fremlægge aftalen, og det vil Jesper Nielsen nu undersøge, om banken vil.
- Det har jeg som princip ikke noget imod, men jeg har ikke mulighed for lige at overskue de juridiske konsekvenser af det, siger Jesper Nielsen.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) vil nu have undersøgt Howard Wilkinsons påstand om, at han på grund af aftalen er begrænset i forhold til at tale med myndighederne. "Det skal han kunne," lyder det.

Beskyldning om telefonaflytning

Howard Wilkinson beskyldte også ledelsen i den estiske filial for at have aflyttet hans telefon. Blandt andet i forbindelse med samtaler med den interne revision i København.
- Jeg mener sådan set det mildest talt er upassende at aflytte folks telefon. Og min advokat gjorde også opmærksom på, at det var i strid med den estiske strafferet, og at der skal være en legitim grund til at aflytte folks telefon. Men hvad gjorde banken? Den gjorde ingenting, siger Howard Wilkinson.

Hård kritik af Finanstilsynet

Den tidligere chef for Danske Markets i Baltikum retter også en hård kritik af Finanstilsynet i Danmark. Han påstår, at der gik næsten ni år fra den første advarsel, til Finanstilsynet udstedte en påtale om forholdene i den estiske filial.
Hos Finanstilsynet siger direktør Jesper Berg, at det er det estiske finanstilsyn, der skal føre tilsyn med Danske Banks estiske afdeling. Han siger, at procedurerne er fulgt, men erkender samtidig, at Finanstilsynet godt kunne have gjort mere.
- Det er altid sådan, at når man ser tingene bagefter, så ville man da gerne have spurgt endnu mere og tjekket endnu mere, siger Jesper Berg.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) mener ikke, kontrollen har været god nok fra de danske myndigheder, men han vil ikke hænge Finanstilsynet ud. Politikerne har længe vidst, at Finanstilsynet er indrettet på en måde, hvor indsatsen mod hvidvask ikke er specielt proaktiv.  
- Det politiske ansvar må så også være at sørge for, at Finanstilsynet får de muskler og værktøjer, der skal til, for at de fremad kan føre et meget mere aktivistisk tilsyn end det, der har været tilfældet i den her sag, siger Rasmus Jarlov.

Falske selskaber

Det var opdagelsen af mistænkelige selskaber, der i 2013 og 2014 fik Howard Wilkinson til at sende flere advarsler til ledelsen i Danske Bank.
Under høringen mandag fortalte han, at han i januar 2014 på eget initiativ undersøgte tre britiske selskaber, som var de mest profitable i Danske Banks estiske filial. Han fandt ud af, at de havde samme kontoradresse i London og var falske. Og dan han gravede videre, fandt han en del flere, der også var falske.
Ifølge Howard Wilkinson gjorde han ledelsen opmærksom på det, men da han forlod jobbet i april 2014 var det ifølge ham selv uden udsigt til, at der ville blive gjort noget.
- Problemet var, da vi nåede april 2014, at det var ret tydeligt, at banken ikke havde tænkt sig at gøre noget. Efter tre måneder var der ingen af de konti, jeg havde peget på, der var blevet lukket, siger Howard Wilkinson.
Afdelingen med de mistænkelig kunder blev først lukket endeligt ved årsskiftet 2015/2016.