Usikkerhed får unge til at spare mere op til pension

Danskerne tror ikke, de bliver forsørget af det offentlige, når de går på pension.

De yngre generationer betaler mere ind til pension, viser en rundspørge, TV 2 har lavet hos landets tre største pensionsselskaber.

- I de seneste 10 år har vi set, at flere af de unge i 30’erne og 40'erne sparer mere op. De betaler frivilligt mere ind på deres pension, siger forbrugerøkonom hos PFA Pension Carsten Holdum og uddyber:

Stigning i indbetalinger til pension hos Danica

  • 2005 – 2016:

Indbetalinger fra folk i 30’erne var 42 procent større i 2016 sammenlignet med 2005.

Tallet for folk i 40’erne var 39 procent, mens gennemsnittet for alle opsparere var 19 procent.

  • 2010 – 2016:

Indbetalinger fra folk i 30’erne var 16 procent større i 2016 sammenlignet med 2010.

Tallet for folk i 40’erne var 18 procent, mens gennemsnittet for alle opsparere er en stigning på 4 procent.

Kilde: Beregninger foretaget af Danica Pension på baggrund af 300.000 kunder

- Det er en usædvanlig reaktion. Vi har været vant til, at pension er noget, folk begynder at tænke over, når de er over 50 år. Nu er der en tendens til, at det er noget, de tænker over langt tidligere, siger Carsten Holdum.

De yngre danskeres tendens til at spare mere op kommer samtidig med, at en ny undersøgelse fra Epinion og  PFA Pension viser, at to ud af tre af de 25-50-årige har mistet troen på, at folkepensionen eksisterer, når de går på pension.

Indbetalinger stiger voldsomt fra de unge

Tendensen til, at flere unge sparer mere op er ligeledes tydelig i landets tredjestørste pensionsselskab, Nordea Liv & Pension. Blandt pensionskunder i 30’erne er indbetalingerne steget 16 procent siden 2010. Måler man siden 2005, lyder stigningen i indbetalingerne for samme aldersgruppe på hele 42 procent.

- Der er langt større bevidsthed om, at folkepensionsalderen hæves, og flere sætter spørgsmålstegn ved, om der er noget til dem, når de går på pension. Folk føler, at de må tage mere ansvar for sig selv, og det er også det, vi kan se direkte i vores tal, siger talsmand hos Nordea Liv & Pension Jens Christian Nielsen.

Ekspert: Det er ikke normalt

Hos det uvildige rådgiverselskab Bedstpension peger man på, at det er nyt, at de yngre overhovedet tænker på deres pension.

- Vi ser en tendens til, at de unge tager opsparing til pension i egen hånd. Det er ikke normalt, at de er opmærksomme på pension, der ligger 40 år ude i fremtiden. Men det er prisværdigt, at de tager ansvaret og betaler mere ind som følge af, at de ikke tror på, at folkepensionen eksisterer om 40 år, siger Allan Christensen, partner hos det uvildige rådgiverselskab Bedstpension, der laver analyser af pensionsselskaberne.

Han peger på, at man også kan betale for meget ind på sine pensionsordninger.

- Vi anbefaler, at man kommer i gang med at spare op tidligt, så man får gavn af rentes renteeffekten. Men man skal ikke leve på en sten nu for måske at få en god pension om 40 år, siger Allan Christensen og peger på, at ulempen ved at spare op via pensionsopsparinger er, at man ikke kan få pengene ud igen før pensionsalderen med mindre man betaler en ekstra afgift til staten.

Danica: Ændring er sket på fem til syv år

De yngre generationers bekymringer manifesterer sig også hos landets næststørste pensionsselskab Danica Pension, hvor man oplever de unges usikkerhed om, hvorvidt de får tilstrækkeligt at leve af på deres ældre dage.

- De unge sparer mere op, og det er en ændring, der især er sket inden for de seneste fem til syv år, fortæller kommerciel direktør hos Danica Pension, Lars Ellehave-Andersen.

Overvejer du at spare mere op til din alderdom, er der flere muligheder. Herunder giver vi dig fire muligheder for, hvordan du selv kan polstre dig økonomisk til din alderdom.

1: Indbetal mere på din pension via dit arbejde

Den mest simple måde at betale mere ind er ved at bede dit job indbetale mere på din arbejdsmarkedspension. For eksempel kan du bede din arbejdsgiver betale 5 procent mere ind end det, du indbetaler nu. Ulempen ved denne metode er, at du ikke kan få fat i pengene igen før din pensionsalder, medmindre du betaler en strafafgift til staten.

2: Afdrag mere på din bolig

En anden mulighed er, at du afdrager mere på din bolig. Mens dine indbetalinger til din pensionsopsparing er bundet indtil du bliver pensioneret, så giver øgede afdrag på boligen også en øget sikkerhed, mens du sparer op, fordi du polstrer din økonomi.

Har du afdragsfrie lån i din bolig, kan du også vælge at begynde at afdrage. I det tilfælde, du bliver arbejdsløs, kan du så igen vælge afdragsfrie lån - det giver dig den sikkerhed, at du med meget kort varsel kan få mere luft i din økonomi, hvis det skulle blive nødvendigt.

3: Spar op i frie midler

Synes du, det lyder lidt voldsomt at binde ekstra penge indtil din pensionsalder, er der også mulighed for at spare op i værdipapirer uden at du binder dem.

Du kan købe aktier via din bank med henblik på at det er en ekstra pensionsopsparing. Men gør du det som almindelig investering (ikke i en pensionsopsparing, red.), så kan du til hver en tid sælge aktierne igen og få pengene ud.

Med denne løsning betaler du en højere skat af dine afkast. Til gengæld kan du få pengene ud igen med det samme, hvis du pludselig står i en situation, hvor du skal bruge dem. Skal du pludselig bruge penge til et nyt tag på huset eller andre uforudsete udgifter, er der altså mulighed for, at bruge denne opsparing.

4: Betal af på din gæld

En fjerde mulighed er, at du betaler af på din bank - eller forbrugsgæld. Renter på gæld i banken er typisk høje, og derfor får du indirekte et attraktivt afkast af dine penge, hvis du betaler af på denne form for gæld.