5 tips: Sådan sikrer du din formue inden dit bryllup

16x9
Flere bør overveje at lave en ægtepagt, mener eksperter. Herunder har vi samlet fem situationer, hvor du med fordel kan overveje, om en ægtepagt er noget for jer. Foto: Modelfoto / Scanpix

Hverken rådhuset eller kirken rådgiver om de økonomiske konsekvenser af et ægteskab, konstaterer ekspert.

​Flere gifter sig, men færre sikrer sig, hvordan formuen skal deles ved en eventuel skilsmisse.

Ægtepagt

En ægtepagt er en aftale mellem to personer, der er gift, eller skal giftes med hinanden.

I ægtepagten kan man aftale, hvad parterne hver især skal have ved en eventuel skilsmisse.

Derfor bliver mange overraskede over, at de skal dele formuen ligeligt mellem sig, når de bliver skilt, fortæller eksperter. For det skal de, fordi man automatisk får såkaldt fælleseje, når man gifter sig, hvis man ikke aftaler andet.

- I Danmark kan man blive rig af at gifte sig. Når man bliver skilt, får man det halve af den andens formue. Det oplever vi hele tiden. For den, der havde mest, da ægteskabet blev indgået, er der ingen ’kære mor’. Man deler det, man har, siger tidligere lektor ved Aarhus Universitet gennem 40 år, advokat Jørgen Grønborg og uddyber:

- Hverken kirken eller rådhuset vejleder om de økonomiske konsekvenser af et ægteskab. Derfor tror jeg ikke, folk ved, hvad de gør. Forståelsen af hvad formuefællesskab er, er ikke til stede. Derfor bliver der lavet for få ægtepagter, siger han.

Hos advokatkontoret Aumento oplever de hele tiden, at folk bliver overraskede, når de skal skilles.

Fælleseje

  • Når man gifter sig, får man fælleseje, medmindre man laver en ægtepagt. Fællesejet omfatter det, I ejede, inden I blev gift.
  • Ligeledes omfatter fællesejet det, I erhverver jer i løbet af ægteskabet.
  • En lovændring i 2008 gør, at fællesejet ikke omfatter rate- og kapitalpensioner.
  • Fællesejet starter, når I bliver gift.
  • Fællesejet ophører, hvis I bliver skilt, eller når den ene dør. I disse tilfælde deles boet ligeligt.

Kilde: Ret & Råd og Wikipedia

- Når det går galt, er det noget, der har økonomiske konsekvenser i resten af dit liv. Du kan miste din opsparing eller din virksomhed, hvis du ikke har en ægtepagt, siger advokat hos advokatkontoret Aumento Søren Bang Monrad.

Efter et interview med Søren Bang Monrad har vi lavet fem råd om, hvornår du skal overveje at lave en ægtepagt. Få overblikket her:

1: Den enes formue er større end den andens

Har du eller din partner værdier, der er betragteligt større end den andens, kan det være en god ide at oprette en ægtepagt, der sikrer særeje for den del af formuen, der er større end den andens.

Har den ene af jer en markant større formue end den anden, kan I overveje at lave en ægtepagt med særeje for formuen.
Har den ene af jer en markant større formue end den anden, kan I overveje at lave en ægtepagt med særeje for formuen. Foto: Scanpix

Særæje

  • Med oprettelse af en ægtepagt med særeje kan I opdele formuen mellem jer, som I ønsker det.
  • Man kan oprette en ægtepagt med særeje før eller under ægteskabet.
  • Særejet kan omfatte hele eller dele af jeres formue.

Opretter I en sådan ægtepagt, sikrer I, at ægtefællen med den større formue kan trække denne formue ud igen, hvis I bliver skilt.

Det mest ideelle er at oprette ægtepagten inden vielsen, så der er styr på det i det øjeblik, I bliver ægtefolk. Laver man ikke ægtepagten inden vielsen, er der ingen garanti for, at begge parter er interesserede i at oprette en ægtepagt efterfølgende, fordi fælleseje automatisk træder i kraft, hvis intet andet er aftalt.

​2: Vær’ opmærksom på jeres pensioner

Rate- og kapitalpensioner bliver ikke delt ved skilsmisse, selvom man har fælleseje. Vil I være sikre på, at I begge kan forlade ægteskabet med lige store pensionsopsparinger, skal I derfor oprette en ægtepagt, der tager højde for dette.

I mange ægteskaber sparer den ene mest op til pension. I det tilfælde kan I lave en ægtepagt, der sikrer, at I deler pensionerne ved skilsmisse, så I begge får råd til et godt glas rødvin, når I går på pension.
I mange ægteskaber sparer den ene mest op til pension. I det tilfælde kan I lave en ægtepagt, der sikrer, at I deler pensionerne ved skilsmisse, så I begge får råd til et godt glas rødvin, når I går på pension. Foto: Christian Lindgren / Scanpix

Antallet af ægtepagter

  • 2016: 8.648
  • 2015: 8.806
  • 2014: 8.415
  • 2013: 8.377
  • 2012: 8.797
  • 2011: 9.010
  • 2010: 9.700
  • 2009: 10.111
  • 2008: 12.265
  • 2007: 17.219
  • 2006: 18.839
  • 2005: 10.262

Kilde: Tinglysningsretten

Et eksempel kan være, at den ene i ægteskabet arbejder og sparer op til pension, mens den anden passer og opdrager børnene i en periode. Den arbejdende vil dermed få en væsentlig større pensionsopsparing. I denne situation kan I sikre at den, der går derhjemme eller den, der arbejder på nedsat tid, får del i den andens pension ved en eventuel skilsmisse.

Dette punkt er især relevant for par, der gifter sig i en ung alder.

3: Hvis den ene ejer en virksomhed

Hvis den ene i et parforhold ejer - eller er medejer af - en virksomhed, kan det være fornuftigt at oprette en ægtepagt med særeje for virksomheden.

Selvom virksomheden eventuelt ikke er så meget værd ved ægteskabets indgåelse, kan den sagtens blive det, som årene går.

I mange tilfælde må ejeren af en virksomhed sælge firmaet ved en skilsmisse for at betale den tidligere ægtefælle sin del af boet. Den situation kan I drible uden om, hvis I laver en ægtepagt med særeje for virksomheden.
I mange tilfælde må ejeren af en virksomhed sælge firmaet ved en skilsmisse for at betale den tidligere ægtefælle sin del af boet. Den situation kan I drible uden om, hvis I laver en ægtepagt med særeje for virksomheden. Foto: Steffen Ortmann / Scanpix

Antallet af vielser

  • 2016: 30.389
  • 2015: 28.482
  • 2014: 27.967
  • 2013: 27.140
  • 2012: 28.235

Kilde: Danmarks Statistik

Laver man ikke en ægtepagt med særeje for virksomheden, risikerer ejeren at måtte sælge den ved en eventuel skilsmisse, fordi virksomhedens værdi skal indgå i bodelingen.

Er virksomheden ti millioner kroner værd, skal ejeren betale den anden ægtefælle fem millioner kroner, hvis der ikke er et særeje for virksomheden. De penge kan ejeren måske kun skaffe ved at sælge virksomheden. Den situation kan undgås, hvis der er lavet en ægtepagt med et særeje, der gælder virksomheden.

4: Har I børn fra tidligere forhold

Gifter I jer på et tidspunkt, hvor I har børn fra tidligere forhold, kan I overveje at lave et såkaldt kombinationssæreje. Et kombinationssæreje sikrer, at den, der lever længst, kan tage hele sin formue ud inden bodelingen.

Kort sagt er det en måde, hvorpå I sikrer, at den længstlevende kommer til at få mest muligt af formuen efterfølgende.

Hvis I har børn fra tidligere ægteskaber, sikrer I hinanden bedst muligt økonomisk, hvis I laver et såkaldt kombinationssæreje.
Hvis I har børn fra tidligere ægteskaber, sikrer I hinanden bedst muligt økonomisk, hvis I laver et såkaldt kombinationssæreje. Foto: Thomas Vilhelm / Scanpix

I et eksempel, hvor hver af de to parter i ægteskabet er gode for en million kroner (der er i alt to millioner kroner i ægteskabet), vil den længstlevende komme ud med 1,75 millioner kroner. Uden kombinationssæreje står vedkommende kun med 1,5 millioner kroner.

Det skyldes, at vedkommende må udtage sin million krone inden bodelingen. Herefter bliver afdødes million delt i to. Den ene halvdel af millionen (500.000 kroner) går direkte til den længstlevende ægtefælle. Resten – den sidste halve million - bliver delt mellem ægtefællen (som får 250.000 kroner) og den afdøde ægtefælles børn (som deler 250.000 kroner).

5: Testamentér med særeje for dine børn

Hvis dine børn er gift, kan du i dit testamente sikre dig, at børnenes arv bliver særeje.

Har du en formue, som dine børn skal arve, kan du sikre dig, at pengene bliver i dine børns lommer, selvom børnene eventuelt bliver skilt fra den ægtefælle, de er gift med, når du går bort.
Har du en formue, som dine børn skal arve, kan du sikre dig, at pengene bliver i dine børns lommer, selvom børnene eventuelt bliver skilt fra den ægtefælle, de er gift med, når du går bort. Foto: Thomas Vilhelm / Scanpix

Arver børnene for eksempel 200.000 kroner fra dig, vil arven blive deres særeje, og dine børn skal dermed ikke dele de 200.000 kroner med deres ægtefælle, i så fald at dit barn bliver skilt.

Hvis der ikke er lavet særeje, skal dit barn dele det beløb, barnet arver fra dig med vedkommendes ægtefælle, hvis de efterfølgende bliver skilt.