570.000 voksne danskere har ingen opsparing: Så meget bør du have på kistebunden

En stor del af befolkningen har slet ingen opsparing. Flere unge er begyndt at spare op.

De fleste har en opsparing i form af penge i banken, pensionsopsparing eller værdipapirer.

570.000 voksne danskere har dog ingen opsparing overhovedet. Det viser en ny undersøgelse, YouGov har lavet for Nordea.

- Du er sårbar, når du ikke har nogen opsparing. Hvis cyklen eller bilen skal repareres, eller mobiltelefonen bryder sammen, så skal du ud at finansiere købet af en ny, siger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen og uddyber:

- Køber du en ny telefon på kredit, så står du med én telefon i hånden. Men når du har betalt den over 48 måneder, har du betalt for to telefoner, siger hun og bruger netop dette eksempel på, at det er dyrt ikke at have en opsparing til uforudsete udgifter.

Undersøgelsens resultater

  • 11 pct. af de 18-25-årige har ingen opsparing
  • 19 pct. af de 26-39-årige har ingen opsparing
  • 15 pct. af de 40-54-årige har ingen opsparing
  • 17 pct. af de 55-65-årige har ingen opsparing

Kilde: YouGov-undersøgelse for Nordea

Rådgiver: Pas på ond spiral

Netop folk uden opsparing er også i fare for at ryge i fælden med de såkaldte kviklån, der er kendetegnet ved enormt høje renter, mener privatøkonomisk rådgiver.

- Så bliver de fanget i en gældsfælde. Kviklån presser en økonomi, der i forvejen er presset. Dermed er du tættere på at optage det næste lån, og så er du inde i en ond spiral, siger Brian Stjernholm, der er rådgiver hos det privatøkonomiske rådgiverselskab Uvildige.

Tusindvis kan selv rette op

Omkring halvdelen af de 570.000 voksne danskere har dog mulighed for selv at tage affære ved at begynde at spare op, mener forbrugerøkonom Ann Lehman Erichsen.

Det kan de især gøre ved at begrænse de daglige udgifter, siger hun.

- For mange mennesker vil det her afhænge af, at de selv tager et valg om at gøre hverdagen billigere. I stedet for at købe en kop kaffe til 35 kroner, når de er på vej fra a til b, kan de selv lave den kop meget, meget billigere. Det kan også være, at dine transportvaner til og fra dit arbejde er for dyre. Måske kan du cykle i stedet for at tage metro eller tog. Transport kan nemt løbe op i 50 kroner per dag, siger hun.

Så meget skal du have på din konto

Men hvor meget skal man så have stående på sin konto, for at man ikke er sårbar overfor uforudsete udgifter?

Du skal minimum have en måneds nettoløn stående på din konto. Så er man ikke helt galt på den

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea

Det er forskelligt, mener både Ann Lehman Erichsen og rådgiver hos det privatøkonomiske rådgiverselskab Uvildige, Brian Stjernholm.

Mere om undersøgelsen

Af de, der ikke har en opsparing, lever 30 procent i en husstand, hvor indkomsten er under 300.000.

6 procent af de, der ikke har en opsparing, lever i en husstand med en indkomst på over 700.000 kroner.

Undersøgelsen er foretaget i perioden 20. – 26. februar 2017.

Kilde: YouGov for Nordea

- Det kommer an på, om du bor i ejerbolig, hvor du står for al vedligehold, eller om du bor i lejebolig, hvor du bare ringer og siger, at du skal have en ny vaskemaskine, når den gamle er gået i stykker, siger Brian Stjernholm.

- Det gælder om at kende sin økonomi og sine risici. Har du en ældre brugt bil, så kan der hurtigt komme udgifter til reparationer. Kører du altid på cykel, så er de udgifter mindre, siger han.

En eller tre nettolønninger på kontoen

Forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen har et par tommelfingerregler.

- Du skal minimum have en måneds nettoløn stående på din konto. Så er man ikke helt galt på den, men det er også minimum, siger hun. Nogen har dog brug for en større buffer.

Hun råder til, at man ser på, hvor meget man har haft af uforudsete regninger i det seneste halve år, og tager udgangspunkt i det.

- Er man boligejer, skal man måske have, hvad der svarer til to eller tre nettolønninger på kontoen. Hvis huset er splinternyt, så kommer der nok ikke så mange udgifter til vedligehold. Hvis det derimod er en ældre bolig, så kan der jo sagtens springe et vandrør, siger Ann Lehmann Erichsen.

Flere unge sparer op

Mens langt over en halv million ikke har nogen opsparing, er der bedre takter på vej hos de yngste. Flere af de 18 til 25-årige sparer nemlig op i forhold til tidligere.

I 2015 var der 20 procent i denne aldersgruppe, der ikke havde nogen opsparing. I dag gælder det kun for 11 procent.

Noget, der glæder begge økonomer.

- De første penge, man skal ud at låne, er ofte de dyreste, fordi man typisk har en mere sårbar økonomi som ung. Det betaler man for ved at betale ekstra høje renter, siger Brian Stjernholm.

Ann Lehmann Erichsen peger på, at ufornuftige økonomiske valg i de unge år kan have store konsekvenser længe.

- Hvis man er ung, kan en forkert økonomisk beslutning trække et langt spor efter sig. Det gælder om ikke at træffe de dyre beslutninger, før man har råd til det – og det har man først, når man har en ordentlig indkomst, siger hun.