Guide: Få styr på fælderne og undgå, at din pensionsopsparing går til spilde

16x9
Pas på med ekstra opsparing tæt på pension. Midt i livet vælger mange at lægge ekstra penge til side til pensionen, men når den nærmer sig, så kan det være klogest at bremse indbetalingerne. Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Det kan ikke altid svare sig at lægge ekstra penge til side til pensionen, advarer eksperter. Her er nogle tips til at styre uden om fælderne.

- Læg penge til side til din pension.

Sådan har rådet lydt i mange år. Men faktisk kan man lægge så mange penge til side, at det slet ikke kan betale sig.

Det viser beregninger, som brancheorganisationen Forsikring og Penge har lavet.

I visse tilfælde ender 100 opsparede kroner nemlig med at blive 89 udbetalte. Det hele afhænger af størrelsen på din indkomst, inden du går på pension.

Er din indkomst for høj, kan du blive modregnet i din folkepension, når den skal udbetales. Dermed risikerer du at miste retten til en lang række ydelser, som andre ældre kan få.

Det gælder blandt andet boligydelse, varmetillæg og helbredstillæg.

Derfor kommer her nogle tips til, hvordan du kan styre uden om fælderne.

Det må du tjene

Folkepensionen består for de fleste af to ting: et grundbeløb og et pensionstillæg.

Grundbeløbet er ens for alle - 73.920 kroner om året før skat - mens pensionstillægget varierer.

For enlige folkepensionister vil tillægget være 78.612 kroner - altså i alt en folkepension på 152.532 kroner om året.

Du kan dog aldrig være sikker på at få hele grundbeløbet og hele tillægget. Det skyldes den første fælde: modregning.

Tjener du penge ved siden af din folkepension, kan du nemlig blive modregnet i begge ydelser.

Når det gælder grundbeløbet, må du i 2017 tjene op til 316.200 kroner ved at arbejde - tjener du mere, bliver dit grundbeløb sat ned, og tjener du mere end 554.500 kroner, har du slet ikke ret til at få udbetalt noget.

Derfor kan det give mening at udskyde udbetalingen, til du arbejder mindre eller helt stopper med at arbejde, siger Anders Valdemar Juhl, som er uvildig pensionsrådgiver, til Penge.dk.

- Du får en venteprocent, så du opnår højere udbetaling, siger han.

Ifølge Udbetaling Danmark kan det normalt betale sig at udskyde folkepensionen, hvis du forventer at tjene mere end 400.000 kroner om året. Det var første tip.

Indtægter, der har betydning for folkepensionens grundbeløb

Det er alene din egen personlige indtægt, der her skal medregnes. Pensioner har ingen betydning for grundbeløbet.

Disse indtægter har betydning for grundbeløbet:

  • Lønindtægter
  • Indtægter fra egen virksomhed
  • Honorarer
  • Mødediæter

Kilde: Penge.dk

Det må du spare op

Den største fælde er dog folkepensionens tillæg.

I modsætning til grundbeløbet er tillæggets størrelse nemlig afhængigt af en eventuel samlevers indkomst. Faktisk tæller stort set alle indkomsttyper med i regnskabet. Inklusiv egen pension og ATP.

Er du eksempelvis enlig, bliver dit tillæg mindre, hvis dine andre årlige indtægter (ud over folkepensionen) overstiger 69.800 kroner, mens det for pensionister i parforhold starter ved 140.000 kroner, oplyser Forsikring og Pension.

Det vil sige, at får du som enlig udbetalt mere end 45.000 - 50.000 kroner om året af din egen pensionsopsparing, så vil du for hver 100 kroner, du ligger over loftet, blive modregnet 30,9 kroner i tillægget.

Med andre ord, så kan dine optjente 100 kroner blive til både flere eller færre penge: Hvis du ikke bliver ramt af modregningen, kan renter og udbytter på værdipapirer gøre, at de 100 kroner vokser til knap 130 kroner. Men tjener du så meget, at tillægget reduceres, så får du kun 90 kroner udbetalt.

Og bliver du også ramt på boligydelsen, risikerer du kun at få udbetalt 60 af dine 100 optjente kroner, viser Forsikring og Pensions beregninger.

Det kan du se i grafikken herover.

Forsikring og Pension kalder det et "stort politisk og samfundsmæssigt problem".

- Det er jo en ekstrem ubehagelig situation at blive sat i. For som udgangspunkt skulle man tro, at man gør noget godt for samfundet, når man sparer op. I stedet fristes man til at undlade at spare op, siger Jan V. Hansen, som er underdirektør i Forsikring og Pension.

Indtægter, der har betydning for pensionstillægget

Disse indtægter har betydning for, hvorvidt der bliver skåret i dit pensionstillæg:

  • Indtægt ved personligt arbejde, dvs. løn, honorar mv. ud over det særlige bundfradrag for folkepensionister
  • Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner
  • Erstatninger
  • Anden indkomst ud over folkepensionen, der skal betales skat af
  • Aktieindkomst
  • Positiv kapitalindkomst

Kilde: Penge.dk

Ifølge Ældre Sagen er det især mennesker med en årsløn på mellem 170.000 - 250.000 kroner, hvor gevinsten ved at spare op til pension er tvivlsom. Hvis de sparer for meget op, risikerer de nemlig at miste retten til en lang række gratis ydelser.

Hold hele tiden øje

Langt de fleste danskere betaler mellem 12 og 18 procent af deres løn til en pensionsordning. Det sker via arbejdspladsernes overenskomst.

Men overvejer man, om man skal spare yderligere op til pensionen, er der god grund til at tænke sig om, advarer Jan V. Hansen, som har ét godt råd, hvis man går med de tanker:

Risikoen er, at man ikke får noget ud af de ekstra penge, man sparer op. I nogle tilfælde kan man lige så godt bruge dem nu og her.

Jan V. Hansen, underdirektør i Forsikring og Pension

- Overvejer man at spare ekstra op, så skal man søge råd hos sit pensionsselskab. Risikoen er jo, at man ikke får noget ud af de ekstra penge, man sparer op. I nogle tilfælde kan man lige så godt bruge dem nu og her - eller sætte dem på en bankkonto. Selvom der ikke er nogen høj rente, så kan det nogen gange betale sig, siger underdirektøren.

Aldersopsparing og ratepension

Der er nemlig flere muligheder for at spare op, uden at det rammer pensionstillægget.

Eksempelvis kan man regulere i udbetalingen af sine arbejdsmarkedspensioner, siger Anders Valdemar Juhl:

- Har du for eksempel en ratepension, der typisk udbetales over 10 år, kan du forlænge udbetalingen til 17 eller 18 år. Du får oven i købet et tillæg for det, siger han til Penge.dk.

Man kan også helt vente med at få sine arbejdsmarkedspensioner udbetalt. De skal blot udbetales senest 25 år efter pensionen.

Derudover kan man benytte sig af aldersopsparing. Det er relevant for de danskere, der ikke betaler topskat.

Aldersopsparing er en fordel, fordi den ikke bliver modregnet i offentlige ydelser. Den har dog den begrænsning, at man kun kan indbetale op til 29.600 kroner på den i år. Alligevel kan man få en samlet gevinst ved at spare så meget op i en aldersopsparing som muligt, vurderer Danica Pension.

Det er verdens mest komplekse spørgsmål. Der findes en masse tommelfingerregler, men der findes ingen standardløsning

Brian Stjernholm, partner i Uvildige.dk

Men det er en jungle, og derfor er det bedste, man kan gøre, at tage fat i sin rådgiver, siger Brian Stjernholm, som er partner hos Uvildige.dk.

- Det er verdens mest komplekse spørgsmål. Der findes en masse tommelfingerregler, men der findes ingen standardløsning. Det handler også om, hvordan du vil leve din pensionisttilværelse - om du er villig til at skrue op eller ned, siger han.

pensionsinfo.dk kan du få et overblik over, hvor meget du har indbetalt til pension, og hvor meget du kan forvente at få udbetalt.