Vild besked på live tv: Dit maleri er tæt på en million kroner værd

Det er en kostbarhed. Sådan lyder vurderingen fra auktionseksperterne om et maleri, som en TV 2-seer får vurderet i tv-indslaget øverst.

En seer fik sig muligvis en behagelig overraskelse, da han fik sit maleri vurderet live på TV2.dk. Maleriet af den danske maler Vilhelm Lundstrøm fik nemlig en vurdering tæt på en million kroner.

- Det er cirka 25 procent højere end jeg havde ventet. Det kommer bag på mig, at det nærmer sig en million kroner, siger seeren til TV 2 om maleriet, der er i familiens eje.

Vurderingsekspert hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner Kasper Nielsen er dog ikke i tvivl om maleriets høje værdi.

Det her er en kostbarhed

Kasper Nielsen, vurderingsekspert hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Få dine ting vurderet på TV 2

Bruun Rasmussens eksperter stiller op til en online-auktion den 1. november.

Send billeder og en kort beskrivelse af dine genstande auktion@tv2.dk for at få dem vurderet.

Send tydelige billeder af genstanden taget fra forskellige vinkler og af detaljer. Vedhæft gerne en kort beskrivelse af genstandens detaljer og ophav. Angiv, hvor stor den er. 

Du giver tilladelse til, at Bruun Rasmussen kontakter dig direkte via e-mail med en vurdering. Et udvalg af de indsendte billeder og beskrivelser vil blive brugt i en online-vurdering på www.tv2.dk.

- Det skal virkelig være et skidt billede i stand og historie, hvis vi siger en halv million kroner, og jeg er nok tættere på en million kroner end en halv, siger vurderingsekspert Kasper Nielsen, da TV 2 for første gang sendte Auktionshuset Live på TV2.dk tirsdag aften.

- Det er virkelig et godt billede, men det er helt klart også noget, der skal ses og besigtiges nærmere, hvis man skal give sig i kast med at give en seriøs vurdering. Men det her er en kostbarhed, siger Kasper Nielsen.

Seeren Rasmus sendte under udsendelsen et billede ind af maleriet med kommentaren ”Det kunne være interessant at høre, hvad dette maleri er værd”.

Han er foregangsmand på det, man kalder kubismen i Danmark. Tanken er, at man skal kunne se objektet fra flere sider, så man ligesom ophæver perspektivet. Det her er et brag af et billede

Kasper Nielsen, vurderingsekspert hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Maleriet, der blev vurderet til mellem en halv og en hel million kroner blev af ejeren beskrevet som ultramarinblå og så var det 120 x 80 centimeter stort.

Maleren Vilhelm Lundstrøm beskrives af vurderingsekspert Kasper Nielsen som den danske modernismes fader.

- Han er foregangsmand på det, man kalder kubismen i Danmark. Tanken er, at man skal kunne se objektet fra flere sider, så man ligesom ophæver perspektivet. Det her er et brag af et billede, siger Kasper Nielsen i tv-klippet fra Auktionshuset Live øverst.

Auktionshuset live bliver sendt igen den 15. november klokken 20.35 på tv2.dk. Derfor har du også muligheden for at få vurderet dine ting ved at sende et billede af den genstand, du gerne vil have vurderet. Billedet og beskrivelsen af, hvad det er, skal du sende til auktion@tv2.dk.

Du kan se hele udsendelsen Auktionshuset Live i videoen herunder:

Se eller gense Auktionshuset Live, hvor helt almindelig danskere får værdisat deres ejendele