Danmark skal til valg

Efter en måned med massive valgrygter er det nu ganske vist: Danskerne skal til stemmeboksene tirsdag den 13. november.

Det bekræftede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fra Folketingets talerstol for et kort øjeblik siden:

"Efter vores opfattelse vil det være ødelæggende, hvis hele denne folke­tingssamling skal handle om spekula­tioner om et kommende valg. Derfor der det bedst at afvikle et folketingsvalg nu," sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Statsministeren sagde desuden:

"For god ordens skyld skal jeg oplyse, at regeringen ikke træder tilbage i forbindelse med valgets udskrivelse. Tværtimod går Venstre og Konservative til valg med en appel til vælgerne om at forny mandatet med. Siden 2001 har danskerne oplevet en periode med stabil fremgang. Rekordlav arbejdsløshed. Der er tryghed mod den enkeltes økonomi på grund af skattestoppet. Det gælder om at holde fat i tryghed. Regeringen har stået i spidsen for omfattende reformer, der sigter på at ruste samfundet til fremtidens udfordringer. Venstre og Konservative beder derfor befolkningen om opbakning til at gennemføre de forandringer."

TV 2 NYHEDERNE og TV 2 Radio har ekstraudsendelser dagen igennem. TV 2 News følger med live.