Statsministeren: Intet at komme efter

16x9

Vi fremlagde nøjagtigt, hvad FE har skrevet, siger Fogh

Med fremlæggelsen af efterretningstjenestens dokumenter må sagen om grundlaget for Irak-krigen være afsluttet.

Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på et pressemøde i Statsministeriet.

Af Steen Selvejer

Statsministeren tog tyrene ved hornene straks fra første færd på dagens pressemøde og søgte at feje enhver tvivl om regeringens håndtering af grundlaget for Irak-krigen og brugen af materialet fra Forsvarets Efterretningsmateriale til side.

"Det har været efterretningstjenestens vurdering, at Irak sandsynligvis har rådet over masseødelæggelsesvåben. Og det er nøjagtigt, hvad jeg har svaret i Folketinget," lød det fra statsministeren.

Han slog fast, at alle op til krigen i Irak mente, at den irakiske diktator, Saddam Hussein, rådede over masseødelæggelsesvåben.

"Der var intet i hans optræden, der trak i nogen som helst anden retning eller talte imod, at den bestialske diktator ville bruge alle midler til at bekæmpe dem, der ville fjerne ham. Det sagde FNs Sikkerhedsråd i enstemmighed i oktober 2002, hvor rådet fastslog, at han udgjorde en trussel mod det internationale samfund. Det er også, hvad ledende oppositionspolitikere har givet udtryk for - herunder Socialdemokraternes formand og politiske ordfører", lød på pressemødet det fra statsministeren.

Afviser at pynte
Direkte adspurgt, afviste han kategorisk, at regeringen i svar til Folketinget havde "pyntet" på vurderingerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste eller strammet formuleringer for at retfærdiggøre den danske deltagelse i den amerikansk-ledede krig i Irak. Det er netop noget af det, oppositionen vedholdende har kritiseret Anders Foghs Rasmussens regering for.

Det er TV 2/NYHEDERNEs politiske redaktør, Kaare R. Skou uenig med statsministeren i. Trods statsministerens kategoriske afvisning af, at oppositionen skulla have noget at komme efter netop på dette punkt, er det lige her, statsministeren faktisk har givet FEs vurderinger en tand mere, end teksten i vurderingerne lægger op til, mener, Kaare R. Skou.

Betoner brud på resolutioner
En af de formuleringer i efterretningsmaterialet, som statsministeren ikke kommenterede eller forholdt sig til over for Folketinget, findes i FE-vurderingens dokument nr. 7 og lyder således:

"Der foreligger ingen sikre oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben, idet det i høj grad er lykkedes Irak at hemmeligholde et eventuelt aktivt program."

Statsministeren fastholdt på sin side, at Irak "sandsynligvis" rådede over kemiske og biologiske kampstoffer - hvilket i parantes bemærket ifølge FEs chef, Jørn Olesen, der også deltog i pressemødet, var det samme som masseødelæggelsesvåben.

Over for pressen betonede Anders Fogh Rasmussen på pressemødet desuden, at det grundlag for krigsdeltagelsen, regeringen præsenterede, var et andet end FEs vurderinger.

Grundlaget for deltagelsen i krigen var, at Iraks diktator, Saddam Hussein, nægtede at efterleve resolutionerne fra FNs Sikkerhedsråd. Man kan ikke tillade diktatorer og tyranner at fortsætte med at overtræde FNs resolutioner, argumenterede han.

"Beslutningen om at deltage i krigen mod det irakiske regime var ikke nogen nem beslutning. Men vi følte, at det var det rigtige at gøre," forsikrede Anders Fogh Rasmussen.

FE ikke misbrugt
FE-chef Jørn Olesen slog fast, at efterretningstjenesten ikke følte sig misbrugt af regeringen i spørgsmålet om grundlaget for Irak-krigen og Iraks masseødelæggelsesvåben. Han afviste også, at FEs chefer havde strammet konklusionerne fra de enkelte sagsmedarbejdere, så de endelige FE-vurderinger var skarpere, end eksperterne på de enkelte sagsområder lagde op til.

"Vi er altid kritiske over for det, sagsbehandlerne skriver. Det er chefernes opgave at være kritiske. Vi pynter normalt i... - vi pynter ikke på det de skriver," lød det fra efterretningschefen. Han tilføjede, at FEs medarbejdere er med hele vejen i processen til den færdige rapport og at ingen havde protesteret over den endelige udformning af disse.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen anførte, at Irak selv efter den første Golf-krig i 1991 indrømmede at have haft senneps- og nervegas. Problemet var, at Saddam Hussein nægtede at afregne for dem.
Derfor måtte man formode, at Irak stadig havde disse våben, lød det fra statsministeren.

Leder stadig i Irak
Jørn Olesen erkendte, direkte adspurgt, at FE ikke havde "ramt helt plet" med hensyn til mængder og typer af masseødelæggelsesvåben, man fandt det sandsynligt, at Saddam Husseins regime lå inde med. Men, noterede han sig, jagten på masseødelæggelsesvåbnene i Irak fortsætter.

Dertil kom, anførte FE-chefen, at Irak ganske enkelt overtrådte FNs resolution 1441 om masseødelæggelsesvåben på en række områder. Man søgte at beholde fremføringsmidler og genopbyggede fabriksanlæg, der kunne omstilles til produktion af masseødelæggelsesvåben, forklarede han. Irakiske officerer mente ovenikøbet, at selv om deres egne enheder ikke havde masseødelæggelsesvåben, så havde "naboenheden" det. Det fremgår af de rapporter om Iraks masseødelæggelsesvåben, amerikanske våbeninspektørers efter krigen har udfærdiget, forklarede FE-chefen på pressemødet.

Meget bevismateriale er bevidst blevet ødelagt i Irak efter krigen, anførte han også.

Vil se fremad
Statsministeren benyttede også lejligheden til at afvise oppositionens krav om en tilbundsgående undersøgelse af grundlaget for krigen.

"Nu synes jeg ærlig talt, at tiden er kommet til at se fremad," sagde han. Det blev senere fulgt op med bemærkningen:
"Det er spild af tid af penge tid og ressourcer, og vi har andet at bruge kræfterne på her i Danmark".

At lange passager er slettet i de offentliggjorte FE-vurderinger af Iraks masseødelæggelsesvåben begrundede statsministeren med hensynet til de kilder FE betjente sig af. I sagens natur kan en efterretningstjeneste ikke afsløre kilder, sagde Anders Fogh Rasmussen.