Ungdomshusets historie

16x9

Ungdomshuset ryddes i dag. Læs om husets lange historie her

Ungdomshuset på Jagtvej i København har været et samlingssted for unge siden begyndelsen af 1980'erne. Huset blev tildelt de unge af borgmester Egon Weidekamp efter de unge havde kæmpet i halvandet år med politi og myndigheder.

Ungdomshusets erklærede mål er at skabe plads til alle, og har traditionelt været et fristed for unge på den yderste venstrefløj. I Ungdomshuset gælder der følgende regler: Ingen sexisme, ingen heterosexisme, ingen racisme, ingen vold og ingen hårde stoffer. Det betyder eksempelvis, at man bliver smidt ud, hvis man bruger udtryk som kælling eller luder.

Samtidig fungerer huset på Jagtvej 69 på Nørrebro som et spillested for alternative musikgenrer som fx. punk.

Historien:

1. Marts 2007: Politiet påbegynder rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Februar 2007: Det endelige ja til at rive bygningen på Jagtvej 69 står fast, da den københavnske Borgerrepræsentation helt som ventet stemte ja til nedrivningen. Kun SF stemte sammen med Enhedslisten nej.

Februar 2007: Omkring 300 unge besætter endnu en forladt ejendom på Grøndelsvænge Allé 13 i Københavns nordvestkvarter. Det er de unge fra "Initiativet for flere ungdomshuse", der står bag besættelsen. Senere på eftermiddagen rydder politiet huset uden problemer.

Januar 2007: Et politisk flertal på Københavns Råd­hus lægger op til, at en specialskole for handicappede og Ungdomshuset skal under samme tag. Der er tale om en gammel skolebygning i Stevsngade 34, som partierne har til­budt at sælge en del af til Fonden Jagtvej 69. På trods af, at Fonden Jagtvej 69 anbefaler, at de unge siger ja til tilbuddet, så tvælger de at sige nej tak. Som følge af afvisningen opgiver Fonden Jagtvej 69, at finde et nyt hus til de unge. Også overborgmester Ritt Bjerregaard kaster håndklædet i ringen og opgiver at hjælpe de unge med at finde et nyt hus.

Januar 2007: En gruppe unge, der kalder sig Initiativet for flere ungdomshuse, besætter en nedrivningsdømt fabrik på Dortheavej 63 i Københavns Nordvestkvarter. Uden på bygningen hænger de et banner: "Nu har vi to". Den 15. rydder politiet fabrikken om morgenen uden at møde nævneværdig modstand. 94 anholdes efter aktionen.

Januar 2007: Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) foreslår på foranledning af Enhedslistens Line Barfod, at en bygning kaldet Brandstationen på Jagtvej 155D bliver nyt ungdomshus. Line Barfod har tidligere arbejdet som advokatfuldmægtig og advokat hos Fonden Jagtvej 69's advokat Knud Foldschack. Forslaget afvises siden af bygningens ejer Videnskabsministeriet.

Januar 2007: Københavns Teknik og Miljøforvaltning beslutter, at Faderhuset godt kan rive Ungdomshuset ned. Dermed er selve nedrivningstilladelsen op til kommunalpolitikerne. Umiddelbart vil politikerne ikke stille sig i vejen for nedrivningen.

December 2006: Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) foreslår, at et nyt Ungdomshus placeres på Christiania. Forslaget afvises af Christianitterne. "De unge er velkomne, men ikke som faste beboere," fastslår beboerrådgiver Kim Lund, Christiania, "At presse det hele sammen på Christiania samtidigt med, at man gerne vil normalisere Christiania, er altså ingen løsning," siger han.

December 2006: Faderhuset søger om tilladelse til at rive Ungdomshuset ned straks efter rydning.

December 2006: Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) stiller sig positiv over for muligheden for, at fonden Jagtvej 69, som blev dannet for at købe ungdomshuset fra Faderhuset, i stedet kunne købe en anden bygning til de unge.

December 2006: Politiet afviser et forslag fra De Konservative og Dansk Folkeparti om at sætte ind med vandkanoner over for de unge. Vicerigspolitichef Erik Justesen kalder vandkanoner for et uegnet magtmiddel.

December 2006: Den 19. december afsløres et kommunalt notat fra 2000, der oplyser, at det var de unges brud på indgåede aftaler, der fik kommunen til at sælge Jagtvej 69. Bl.a. at myndighederne ikke kunne få adgang til bygningen, og at der - ifølge politiet - foregik ulovligheder i huset.

December 2006: Nørrebro står i flammer. D. 16. går en uanmeldt demonstration til fordel for Ungdomshuset amok. Lokale bander og sympatisører med Ungdomshuset smadrer vinduer og tænde bål flere stedet. Aktivister kaster brosten og kanonslag mod politiet, der svarer igen med knipler og tåregas. Mindst 300 bliver anholdt. En demonstrant mister flere fingre, da et af de kanonslag, der kastes mod politiet går af før ventet. Mindst 15 butikker får smadret facaderne og mindst en butik bliver plyndret. Det vides ikke, hvor meget af skaderne, der er forårsaget af folk med tilknytning til Ungdomshuset, og hvor meget der er forårsaget af kriminelle, der blot udnytter den almindelige forvirring.

December 2006: Ungdomshuset forbereder sig på - det som personer på nettet har døbt - the final battle: Den sidste kamp. De unge har længe forberedt sig på konfrontationer med ordensmagten.

December 2006: Det gamle hus er blevet barrikaderet, og de unge har annonceret efter alt fra pigtråd til svejsemaskiner, der kan bruges i kampen, ligesom kampvillige aktivister er blevet tilkaldt fra udlandet, bl.a. Tyskland, Norge, Sverige og Holland.

December 2006: Fonden Jagtvej 69 får flere midler at købe Ungdomshuset tilbage for. Tilbyder Faderhuset et 15 mio. kr. for huset. Faderhuset afviser siden tilbudet

November 2006: Fogedretten beslutter at udskyde rydningen af Ungdomshuset efter Københavns Politi siger, at det ikke vil kunne garantere for sikkerheden i området ved en rydning.

November 2006: Politiet anholder 83 unge aktivister ved en demonstration, der udvikler sig til hærværk mod Faderhusets bygning i Rødovre.

Oktober 2006: Fonden Jagtvej 69 tilbyder Faderhuset fem mio. kr. for at sælge Ungdomshuset tilbage til de unge - Faderhuset afslår.

Oktober 2006: Fogedretten afgør, at Ungdomshuset skal være ryddet 14. december og Faderhuset flytte ind.

August 2006: Landsretten afgør, at de unge skal forlade Ungdomshuset.

Sommeren 2005: Der er en række demonstrationer for bevarelse af Ungdomshuset. Flere af dem ender med stenkast og kamp mod politiet.

Januar 2004: Omkring 400 demonstranter kommer i kamp med politiet, da de demonstrerer for Ungdomshusets bevarelse.

Januar 2004: Byretten afgør, at Faderhuset har lov til at smide de unge ud, men dommen ankes til landsretten.

December 2003: Retssagen starter ved Københavns Byret.

August 2003: Faderhuset stævner Ungdomshuset med krav om ejendomsret
over bygningen.

December 2001: Medlemmer af Faderhuset bryder nytårsdag ind i Ungdomshuset med låsesmede. Det kræver ejendomsret over bygningen, men bliver smidt ud af de unge.

Oktober 2001: Politiet anholder 34 unge efter de har trængt ind hos Faderhuset og lavet hærværk.

September 2001: Human A/S skifter ejerskab og den religiøse sekt Faderhuset træder frem som bygningens nye "ejer".

December 2000: Aktieselskabet Human A/S, ved advokat Inger Loft, køber Ungdomshuset.

1999: Københavns Kommune sætter Ungdomshuset til salg.

1998: Københavns Kommune forsøger atter at lukke Ungdomshuset. Denne gang på grund af forfald og omfattende råd i bygningen.

Januar 1996: En brand raserer Ungdomshuset. Københavns Kommune forsøger at lukke huset med en begrundelse om at huset er så medtaget, at det er farligt at bo i. De unge nægter at flytte, og skaderne udbedres delvist af husets aktivister.

Oktober 1982: Københavns Kommune overdrager det daværende Folkets Hus på Jagtvej 69 til Ungdomshusets brugergruppe.