Danskerne: Ja til ny tronfølgelov

16x9

Alt tydede på et nej, men en slut-spurt sørgede for et ja til tronfølgeloven

Dagen lang tydede prognoserne på, at danskerne ville forkaste ændringsfor­slaget til en ny tronfølgelov, men det gik stik modsat, da ja-siden kom over de nødvendige 40 procent af stemmerne og dermed hev en sejr i land.

Efterhånden som stemmerne blev talt op, lå andelen af ja-stemmer på over 43 procent. Det er en markant stigning fra exit poll'en klokken 19, hvor 39 procent havde stemt for en ændring.

Stemmeprocenten steg markant i valgets sidste timer og endte på 58, og det blev udslagsgivende for ja-sigerne.

For at lovændringen kan gennemføres, skulle mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede stemme ja til den.