Politi: Uroligheder spredt via sms

16x9

Politiet mener, nattens brande bliver aftalt over sms_beskeder

Sent i aftes spredte brande og urolig­heder sig systematisk til flere ste­der i landet. Urolighederne begyndte nærmest samtidig, og politiet arbej­der ud fra en teori om, at indvandrer­grupper spredte optøjerne via sms'er.

"Vi har et hold efterforskere til at undersøge, hvad der er foregået, og en af teorierne er, at der kører nogle sms'er rundt, så man hurtigt kan samle mange mennesker. Det har vi set før," siger kriminal­assistent Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi om urolig­hederne i Kalundborg, Ringsted og Greve.

Klokken 22 gik det løs landet over
Startskuddet til aftenens brande lød omkring klokken 22, hvor der blev stukket ild til en rendegraver i Brønshøj. Stort set samtidig gik det ud over biler, containere, cykelskurer og skoler i Kokkedal, Nivå, Birkerød, Farum, Brønshøj, Ballerup, Glostrup, Gladsaxe, Ishøj, Greve, Hundige, Ringsted, Kalundborg og Århus.

De fleste steder var urolighederne overstået igen omkring midnat.