Kriminelle bander: Bloodz

Gruppen, som politiet omtaler som Borhan-gruppen, har 14 medlemmer, der hovedsageligt består af personer af anden etnisk oprindelse end dansk - lederen af gruppen er tilknyttet indvandrerkredse på Fyn og Sjælland.

Rigspolitiets overvågning af gruppen viser, at medlemmerne i 2007 har været involveret i flere skudepisoder- herunder et drabsforsøg, hvor modparten har været Black Cobra.

Derudover er gruppen involveret i narkotika- samt voldskriminalitet og sager om afpresning - ligesom politiet mener, at gruppen hvidvasker penge gennem forretninger på internettet og andre aktiviteter.

Politiet har ikke kendskab til, om der er et opgør eller samarbejde med Bandidos eller Hells Angels.

Kilde: Rigspolitiets rapport: Statusrapport - kriminalitet forøvet af bander 2007.