Smart app: Måler hvor langt du går hver dag

16x9

<p><strong>Brugervenlig og minimalistisk app måler de afstande, du tilbagelægger dagligt. Om det så er på cykel eller gåben. </strong></p>

Brugervenlig og minimalistisk app måler de afstande, du tilbagelægger dagligt. Om det så er på cykel eller gåben.

Er du glad for applikationer som eksempelvis Endomondo, der måler dine løbe- og cykelture? Så skal du prøve Moves, som er en app til iPhone.

Moves måler nemlig den afstand du tilbagelægger, om det så er løb, cykling eller en stille og rolig travetur. Det smarte er, at app'en foretager målingerne, uden at du skal trykke start eller stop. Du installerer Moves, aktiverer app'en - og så har du et detaljeret overblik over hvor mange skridt, du har taget i løbet af dagen. Du kan endda få den til at måle, hvor mange kalorier du forbrænder.

På Beep-redaktionen foretog vi eksempelvis en lille test-tur med Moves, for at afgøre hvor mange skridt der er hen til den gode kaffeautomat.

Målingen viser, at det tager tre minutter at tilbagelægge turen frem og tilbage. Afstanden er 0,2 kilometer, når det er den dovne version af turen ned til kaffeautomaten, hvor man tager trappen ned og elevatoren op. Moves bestod elevator-testen med bravour, hvor den ikke registrerede nogen skridt.

Alt i alt er der 237 skridt fra skrivebord til en god kop kaffe og tilbage igen.

Det bedste af det hele er, at Moves er ganske gratis og meget nem at komme i gang med at bruge. Men det er værd at bemærke, at applikationen selvfølgelig tærer på strømmen i telefonen. Der forventes en Android-version af Moves i løbet af sommeren.


Så mange skridt var der under "kaffe-turen".

Laver du nogle sjove målinger med Moves, vil vi gerne have dem i kommentarfeltet.