Se de vildeste videoer med skjult kamera

En af de mest delte videoer lige nu – og måske nok verdens ondeste elevatorjoke –  blev lagt på YouTube i går mandag.Her skræmmer et brasiliansk tv-sh

En af de mest delte videoer lige nu – og måske nok verdens ondeste elevatorjoke –  blev lagt på YouTube i går mandag.

Her skræmmer et brasiliansk tv-show intetanende elevatorgæster fra vid og sans, da lyset i elevatoren går ud, og der pludselig står en lille skrigende pige med sin dukke, da lyset tænder igen.

LÆS OGSÅ: Chok! En spøgelsespige i elevatoren

Det er dog langt fra den eneste spøg foreviget på YouTube, og herunder har vi samlet fem virale pranks, der får smilet frem hos de fleste.

Gulvet i elevatoren braser sammen

Elevatorer er åbenbart et ganske oplagt sted at tage fusen på folk. Fladskærmsproducenten LG har i denne video beklædt gulvet i en elevator med fladskærme for at få elevatorgæsterne til at tro, at det pludselig forsvinder under dem. Når gæsterne træder ind på gulvet, går lyset ud, og der lyder knirkende lyde, hvorefter ”gulvpladerne” falder fra hinanden.

Reklamen er for LGs nye skærmteknologi IPS, og selvom den ser temmelig virkelighedstro ud, tyder meget på, at der er tale om skuespillere og tekniske virkemidler. Underholdningsværdien er dog stadig i top, og videoen har været vist 15 millioner gange på YouTube siden oktober 2012.
http://youtu.be/NeXMxuNNlE8

Rød knap skaber drama i landsby

Hvor meget drama kan en stor rød knap egentlig skabe? Det ved beboerne i en kedelig by i Belgien alt om. Den belgiske tv-kanal TNT lavede tilbage i april en såkaldt 'flash mob', hvor en flok mennesker går sammen om en offentlig happening, for at gøre opmærksom på deres brand.

De placerede en rød knap midt på en åben og dødssyg plads med teksten ’push to add drama’ og ventede på, at en eller anden ville trykke på knappen. Da det skete, nærmest eksploderede pladsen med både uheld, ambulancer, skududvekslinger, politi og røvere.

Se selv i videoen herunder, der i alt er blevet vist næsten 39 millioner gange.
http://youtu.be/316AzLYfAzw

Alle vil fejre Mukhtars fødselsdag

Buschaufføren Mukhtar glemmer formentligt aldrig sin fødselsdag den 5. maj 2010. Her blev han nemlig overrasket med en gigantisk – og uventet – fødselsdagsfejring, da han sad bag rettet og passede sit arbejde.

'Flash mob'en blev lavet som en del af Arrivas kampagne ’Bedre Bustur’, der skulle sætte positivt fokus på københavnske buschauffører. Videoen er set over fire millioner gange, siden den så dagens lys for første gang.

http://youtu.be/xgOyTNtsWyY

Lastbil kører i forkert vognbane

En mand udnytter til fulde, at hans kone er døset hen på forsædet af bilen og lader hende tro, at der er en stor lastbil direkte på vej mod dem. Gad vide, hvordan det lykkedes han at gøre hende god igen bagefter.

Videoen er set 4,7 millioner gange, siden den blev offentliggjort på YouTube tilbage i juli.
http://youtu.be/HzYkzheLLn0

Væg vælter og afslører live-koncert

Microsoft har været særdeles kreative, da de lavede denne reklamefilm for Windows 8 i Norges hovedstad Oslo. Her lod de en hel væg falde ned over intetanende forbipasserende blot for at åbne op til en fiktiv natklub, hvor et liveband var i fuld gang med at give koncert.  

Selvom det til forveksling ligner en regulær 'flash mob', er der mange på YouTube, der mener, at der blot er tale om filmtricks, og at de forbipasserende deltagere er skuespillere. 

Det ændrer dog ikke på, at den virale reklamefilm er blevet set mere end 690.000 gange siden oktober.
http://youtu.be/mof-Dq3hvWs

Føj selv flere sjove YouTube-pranks til listen via kommentarfeltet herunder.