Nu oversætter Skype imens du snakker

16x9

<p><span style="font-size: small;">Forestil dig at kunne føre en telefonsamtale med en ven, selvom I taler hver jeres sprog.

Forestil dig at kunne føre en telefonsamtale med en ven, selvom I taler hver jeres sprog. Lyder det som det rene science fiction?

Ikke desto mindre er det allerede en realitet. Mandag lancerede Microsoft nemlig en forsmag på Skypes nye oversætteværktøj, som fremover skal gøre det muligt at tale sammen trods sproglige barrierer. 

Med det nye Skype Translator oversætter en computerstemme således dine samtaler - imens du fører dem. I første omgang fungerer taleværktøjet dog kun på engelsk og spansk, men ifølge Skypes officielle blog, er målet på længere sigt at integrere så mange sprog i oversætteren som muligt.

LÆS OGSÅ: Skype-stifter klar med ny app

Samtidig lover Skype også automatisk oversættelse af over 40 sprog i instant message funktionen, heriblandt hollandsk, tysk, koreansk og hindi - og såmænd også Star Trek-sproget klingon (ja, du læste rigtigt).

Kun fremtiden vil vise om oversættelserne nu også er så fejlfrie, som Skype lover. Allerede nu virker de indledende anmeldelser imidlertid lovende.

Skype Translator Preview fungerer med Windows 8 og 8.1, men vil også være tilgængeligt til det kommende Windows 10. Det er det kun nødvendigt for én af parterne i en samtale at have oversætteværktøjet installeret, før det virker.

LÆS OGSÅ: WhatsApp, Instagram og Skype: Se de vilde tech-opkøb

Microsofts planer med Skype Translator blev først annonceret tilbage i maj. Allerede dengang skrev over 50.000 interesserede sig op til testversionen. Har du også kløe i fingrene, kan du skrive dig op til at afprøve programmet her.

Grundet den massive interesse overvejer Microsoft desuden at gøre det muligt for Skype Translator-brugere at invitere et begrænset antal venner.

I videoen herunder kan du se en flok skoleelever afprøve Skype Translator.