Her kan du se tv gratis på nettet

Med Netflix' aktuelle entre på det danske marked står det klart for de fleste, at den traditionelle måde at se fjernsyn på er under hastig forandring.

Med Netflix' aktuelle entre på det danske marked står det klart for de fleste, at den traditionelle måde at se fjernsyn på er under hastig forandring.

Men hvor der er mange konkurrenter i kampen om at tilbyde danskerne amerikanske film og serier via nettet, ser det straks anderledes ud inden for det danskproducerede tv-indhold, der stadig udgør langt størstedelen af det, vi ser.

Hidtil har det været sådan, at du skulle besøge et hav af forskellige websider for at få adgang til de gratis danskproducerede tv-programmer og -kanaler, der ligger tilgængelige online.

Det vil den nye danske webside Flimmeren.dk nu ændre på. Siden tilbyder brugeren et samlet overblik over alle de danske kanaler og programmer, der ligger frit fremme på nettet.

Alternativ til betalingspakkerne

- Vi kommer til at se forbrugsmønstrene af tv ændre sig, og folk ser mere tv på computeren. Hvis du i dag gerne vil underholdes og se tv på computeren via de mange gratis tv-tilbud, der findes på online, er det utrolig svært at danne sig et samlet overblik over, hvor du finder de gode danske og internationale programmer, siger Peter Berg, der står bag den nye webside.

- Vi har lavet en service, der samler de bedste danske programmer og kanaler ét sted på en simpel og overskuelig måde, der samtidig er et alternativ til de mange betalingspakker.

Flimmeren.dk linker til gratis programmer på en række danske websider som DR, TV 2 og TV3 men også eksempelvis Disney og MTV. Det mener Peter Berg er mere relevant for den gennemsnitlige dansker end det, Netflix og deres konkurrenter tilbyder:

- Vi er egentlig bare en samling af links, men vi tilbyder lige præcis det, som Netflix og alle de andre ikke har: Nemlig et katalog med fuldt overblik over alt det danskproducerede indhold, siger han.

Hvad siger du til den nye webside?