Guide: Sådan beskytter du dig mod børns vilde køb på nettet

16x9

<p><span style="font-size: 13px;">Fra tid til anden popper der historier op om ærgerlige forældre, der har oplevet at deres børn ubevidst har hævet fl

Fra tid til anden popper der historier op om ærgerlige forældre, der har oplevet at deres børn ubevidst har hævet flere tusinde kroner fra deres konti igennem diverse spil og tjenester. Tilbage i 2011 var det spillet Smurf Village, et smølfespil for børn på iPhone og iPads, hvor de lidt for nemt kunne hæve tusindvis af kroner i form af smølfebær fra deres forældres kreditkort.

Og nu er det sket for Thomas Degnbol, der i adventsgave havde købt sin søn for 100 kroner ’Fifa-point’ i spillet FIFA 2014 i adventsgave. Men efterfølgende gemte spillet faderens kreditkortnummer, og på få dage havde Thomas’ otteårige søn hævet for 22.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Fik chokregning: Otteårig brugte 22.000 på Xbox-spil

Derfor har Beep samlet en guide til, hvordan man som forældre kan undgå, at det sker, når ens børn låner smartphones, tablets eller kreditkortet i forskellige spil.

iPhone (og iPads)
Det var tidligere et stort problem på Apples produkter, at børn købte ’in-app’-køb, men der er en mulighed for, at man kan undgå det, hvis man deler iPad med de små. Specielt er problemet med Apples produkter, at man 15 minutter efter et køb ikke skal indtaste en adgangskode. Et tidsrum der nulstilles på ny, hver gang man køber noget nyt.

Kræv altid adgangskode

  • Gå ind i ’Indstillinger’.
  • Vælg ’Generelt’.
  • Tryk på ’Begrænsninger’, og indtast en adgangskode (som dit barn ikke må kende), og slå begrænsninger ’til’.
  • Tryk på ’kræv adgangskode’, hvor du ændrer til ’Straks’. På den måde kræver det en adgangskode hver eneste gang, at der skal købes noget via iTunes. Dette gælder alle

Stop køb i specifikke apps.

  • Gå ind i ’Indstillinger’.
  • Vælg ’Generelt’.
  • Tryk på ’Begrænsninger’, og indtast en adgangskode (som dit barn ikke må kende), og slå begrænsninger ’til’.
  • Under fanen ’tillad’ kan du fravælge tilladelserne ’Sletning af apps’, ’Installering af apps’ og ’Køb i apps’, men dette vil være generelt for hele telefonen. En god måde, hvis dit barn har sin egen iPad/iPhone.

Køb gavekort
I stedet for at vedhæfte et kreditkort til en konto, kan du i stedet med god samvittighed give gavekort til iTunes, som kan bruges i apps. I iTunes er der også en funktion, hvor man kan give ’Lommepenge’ så barnet hver måned har et specifikt beløb, de må kan bruge.

Android

Også i Androidtelefoner kan man købe inde i apps, og også her har der tidligere været store problemer.

Kode før hvert et køb

  • Gå ind i Googles ’Play Butik/store’
  • Tryk på menu-ikonet (enten i bunden af telefonen i form af tre streger, eller tre prikker i hjørnet), og tryk ’indstillinger’.
  • Under ’Brugerstyring’ skal du markere afkrydsningsfeltet ud for ’Adgangskode’, og udfyld derefter en kode, som dit barn ikke skal kende.

Windows Phone
Windows Phone er en relativ ny kæmper på markedet, og her kan du ikke blokere på samme måde, som på de to andre systemer. Her har de dog en funktion, der hedder ’Kids Corner’, hvor kun udvalgte apps kan bruges, og hvor der ikke er adgang til udvalgte apps. Dette vil kunne findes under ’Indstillinger’.

Spilkonsoller
Spillekonsoller bliver ofte brugt af flere familiemedlemmer og specifikt børn og unge, så det kan svare sig at lave specifikke brugere til hver enkelt person, og i stedet tilkøbe sig gavekort eller ’prepaid cards’, så der kun kan bruges et specifikt beløb.

På Playstation kan man sætte en kode på hvert enkelt køb i Playstations egen butik.

  • Gå ind i ’Playstation Network’ og log ind med din bruger.
  • Vælg ’Account Management’.
  • Vælg ’Transaction Management’.
  • Vælg ’Require Password on Checkout’, og sæt det til at være ‘On’ og bekræft efterfølgende.

Xbox skal man lave en bruger specifikt til børn og gæster, hvor der specifikt er udvalgt, hvad brugeren kan og ikke kan. Dette sker under Xbox’ens ’Parental Controls’.

Skulle uheldet ske, så skal man tage kontakt til den platform, hvor hændelsen er sket. Et alternativ er, at Forbrugerombudsmanden kan hjælpe.

Hvis du har andre råd, så del dem endeligt med brugerne nedenunder.