Vognmand i sag om dyremishandling

En grov sag om dyremishandling er på vej i retten, efter at politiet i Ringkøbing har rejst tiltale mod et stort nordjysk vognmandsfirma, oplyser TV/MIDT-VEST.

Ifølge anklageskriftet har firmaet i flere tilfælde puttet for mange slagte­kyllinger i de transportkasser, der bliver brugt, når kyllingerne køres fra producenterne til slagteriet. Firmaet er tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven og bekendtgørelsen om dyretransport. Anklageskriftet nævner, at var der så mange kyllinger i kas­serne, at flere af dem døde undervejs.

De første anmeldelser kom i 2004. Siden har Ringkøbing Politi samlet anmeldelser fra store dele af Jylland.