Rapport: Jackson blev dræbt

16x9

Obduktionsrapport fast-slår, at Michael Jackson blev dræbt med medicin

Michael Jacksons blev dræbt. Det fastslår obduktionsrapporten, efter der blev fundet dødelige mængder af det bedøvende Propofol i hans krop, skriver AP.

Conrad Murray, Michael Jacksons læge, har under afhøringer sagt, at han gennem seks uger gav stjernen medikamenter mod søvnløshed - blandt andet sovemidlet Propofol.

En række aviser har ifølge vg.no citeret anonyme politikilder for, at en anholdelse af Conrad Murray er nært forestående.

Gav Jackson tre forskellige medikamenter
Ifølge avisen Los Angeles Times havde lægen forsøgt at få Jackson til at sove uden at bruge Propofol, den aften han døde.

Istedet skal lægen have givet ham de beroligende midler Lorazepam og Midazolam - begge intravenøst. da dette ikke virkede, gav lægen også Jackson en dosis Propofol.

Doktoren har fortalt politiet, at Jackson havde brugt medikamentet gennem længere tid, og at han derfor følte sig tryg ved at efterlade ham alene.

Var væk i 47 minutter
Lægen gik ud for at telefonere, men siger, at han kun var ude i få minutter. Alligevel skriver internetmediet TMZ, at lægen førte tre telefonsamtaler, som varede 47 minutter, mens han var ude.

Da Murray kom tilbage til soveværelset klokken 23, og så at Jackson ikke trak vejret, gav han ham hjertemassage og kunstigt åndedræt. Jackson blev kørt på hospitalet, men hans liv stod ikke til at redde.

Michael Jackson døde den 25. juni i år.