Nul tilskud til effektiv medicin

16x9

Flere tusind smerteplagede danskere kan ikke få tilskud til en ny effektiv medicin, der kan befri dem for smerterne. I stedet må de nøjes med mindre effektiv medicin, der kan give bivirkninger, fordi Lægemiddelstyrel­sen mener den nye medicin er for dyr.

Medicinen, der hedder Lyrica, gives kun til epilepsi-patienter - alle andre skal igennem en stribe billigere præparater først. Eksperter kritiserer i "Ugeskrift for Læger" Lægemiddelstyr­elsen. Især fordi man i flere tilfælde så skal behandle bivirkninger fra den alternative medicin.

En kæbeoperation i 2001 gav Carsten Mogensen kronisk nervehovedpine. De nye Lyrica-piller har afsluttet fire år med smerter, men prisen er en svær pille at sluge. Det koster Carsten Mogensen 1187 kroner per måned uden tilskud.

Carsten Mogensen har prøvet meget andet medicin, men ikke nok til at få tilskud til Lyrica.

Mellem 150.000 og 200.000 danskere menes at lide af nervesmerter der med fordel kan behandles med Lyrica.