Hver 6. konvertit imod demokrati

Hver sjette dansker, der har ladet sig omvende til islam, mener, at demokrati og islam ikke kan forenes og at samfun­det skal styres af islam, skriver Ny­hedsavisen. Det viser en undersøgelse blandt ca. 130 konvertitter, der kan læses i bogen 'Nye muslimer i Danmark'.

"Nogle af de danske konvertitter har behov for at markere, at de nu er ble­vet muslimer og har valgt noget ander­ledes," siger religionshistoriker Kate Østergaard, Københavns Universitet, medforfatter til bogen. Der kan ligge en protest i at sige, at Islam og demokrati ikke kan forenes, siger hun.

De konvertitter, der er imod demokratiet, har typisk den opfattelse, at samfundets love alene skal være bestemt af Gud og ikke af dødelige politikere, som kan lave lovene om.

Eller som en konvertit siger i bogen:

"Vi har vores lovgivning direkte fra Gud. I et demokrati er det jo sådan noget klip en hæl og hug en tå."

Faktisk mener halvdelen af konvertitterne, at islam skal styre samfundet. Men det er ikke dem alle, der også er imod demokratiet.

Knap halvdelen mener nemlig, at demokrati er et islamisk princip, og at man derfor godt kan have et islamisk samfund, der bygger på eller har elementer af demokrati.

Ifølge Kate Østergaard hentyder mange til, at islam ligesom demokratiet lægger vægt på lighed og respekt for de svages rettigheder. Samtidig henviser de også til begrebet 'shura', der betyder rådslagning og er en slags parallel til en folkeafstemning.

Eksempelvis står der i skildringerne af Muhammeds liv, at han ved en lejlighed lod folket beslutte, om man skulle gå i krig mod nabostaten, forklarer imam Abdul Wahid Pedersen, der selv er konvertit.

"Jeg er også af den opfattelse, at demokrati og islam kan forenes. Havde du spurgt mig for 20 år siden, havde jeg måske ment noget andet. Man kan godt forestille sig en islamisk stat, hvor lederen er valgt af folket, og hvor der afholdes folkeafstemninger," siger Abdul Wahid Pedersen.

"Når nogle mener, at demokrati og islam ikke kan forenes, kan det skyldes, at de ikke har en udbygget forståelse af islam. Det kan også være, at de er præget af bevægelser som Hizb-ut-Tahrir, der mener, at samfundets love kun kan være skabt af Gud," forklarer han.

En vigtig pointe er, at selvom hver sjette konvertit er imod demokratiet, så er billedet et helt andet blandt herboende muslimske indvandrere og flygtninge.

En undersøgelse fra Integrationsministeriet i foråret viste således, at 97 procent af indvandrerne i Danmark bakker op om demokratiet.

Og trods nogle konvertitters modvilje mod demokrati mener 88 procent af dem alligevel, at man bør deltage i demokratiet, når nu man bor i et land med folkestyre.

"Det viser lidt den dobbelthed, der præger konvertitterne. De bor i Danmark og respekterer den danske styreform, selvom nogle af dem godt kan have andre forestillinger om, hvordan samfundet burde indrettes," siger antropolog Tina Gudrun Jensen, der også er medforfatter til bogen

"Modstanden mod demokrati hænger for nogle sammen med, at de generelt er kritiske over for det moderne kapitalistiske og materialistiske samfund, som undertrykker og leder til et moralsk forfald med eksempelvis pornografi og skilsmisser," siger hun.

"Det er egentlig de samme holdninger, man så hos venstreorienterede grupper i 60'erne og 70'erne. Og faktisk er mange konvertitter meget venstreorienterede," siger Tina Gudrun Jensen.