Bendt Bendtsen - årets erhvervspolitiker

16x9

Hæder for en erhvervsvenlig linie

De konservatives leder og vicestatsminister, Bendt Bendtsen, har fået anerkendelse for sit arbejde og er blevet kåret til "Årets Erhvervspolitiker 2007".

Ifølge Dansk Erhvervssammenslutning (DESA) bliver "Årets Erhvervspolitiker 2007" Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

Bendt Bendtsen får prisen, fordi han som minister for erhvervslivet i snart seks år har stået for en effektfuld erhvervsvenlig linje. Han har stået fast i en række sager, hvor erhvervslivets og især de mindre virksomheders interesser skulle varetages, siger formand for DESA Colette Brix.

De seneste to år er prisen gået til Anders Fogh Rasmussen og Kristian Jensen.