Post Danmark får ny chef: Over 700 job nedlægges

16x9

Danske Post Danmark skal barbere medarbejderstaben ned med flere hundrede mand. Derudover får Post Danmark en ny topchef. Det oplyser PostNord, som Post Danmark er en del af, i en meddelelse.

Den dansk-svenske postkoncern, PostNord, skal spare, og derfor skal der skæres mellem 700 og 800 stillinger inden for administration og andre supportfunktioner i hele koncernen, skriver selskabet i en meddelelse.

De fleste stillinger skal findes i Danmark, og planen skal føres ud allerede i løbet af i år, oplyser PostNord.

Det skyldes, at PostNord skal spare spare 397 millioner kroner.

Håkan Ericsson, administrerende direktør og koncernchef i Post Nord, siger ifølge Ritzau, at det er de fortsat kraftige fald i brevmængderne og fortsat hård konkurrence på logistikmarkedet, der har medført, at man må iværksætte besparelsesprogrammet.

Der ryger færre og færre breve i postkassen både i Danmark og i Sverige, og den samlede mængde er faldet med fire procent i tredje kvartal i år sammenlignet med perioden sidste år.

I Danmark er faldet på seks procent, og trækker man de breve fra, der er blevet sendt ud med det blå sygesikringskort i Danmark, er faldet reelt på 10 procent, skriver Ritzau.

Samtidigt træder Danmarks topchef, Knud B. Pedersen, tilbage. Han går på pension fra nytår, og stillingen ovetages af chefen for PostNord Danmark, Henning Christensen.