Økonomer tror ikke på regeringens vækstskøn

16x9

3 dage gammel prognose skal på pension oven på dårlige tal i dag.

Regeringens 3 dage gamle prognose for dansk økonomi skal allerede nu på pension. Den holder simpelthen ikke.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager sagde tirsdag i forbindelse med fremlæggelsen af finansloven, at regeringen venter en vækst på 1,4 procent i år og 2 procent næste år.

Men det holder slet ikke, efter at dansk økonomi kørte i bakgear i sidste kvartal.Sådan lyder den klare dom af en rundspørge, TV 2 Finans har lavet oven på dagens negative væksttal.

Redaktionen har spurgt en stribe finanshuse og andre førende økonomer. De mest optimistiske siger, at væksten i år når op på én procent.

De mindre optimistiske siger omkring en halv procent.

Vestager og finansminister Bjarne Corydon siger enslydende, at retningen i dansk økonomi er rigtig trods den noget bumpede vej. Og at det er godt, at beskæftigelsen går frem.

Ingen af de to ministre vil ændre i vækstskønnet for i år endnu.

Rundspørgen til økonomerne viser i snit en vækst på trekvart procent. Omtrent det halve af regeringens.

Sådan lyder den klare dom af en rundspørge, TV 2 Finans har lavet oven på dagens negative væksttal.

Redaktionen har spurgt en stribe finanshuse og andre førende økonomer. De mest optimistiske siger, at væksten i år når op på én procent. De mindre optimistiske siger omkring en halv procent.

Vestager og finansminister Bjarne Corydon siger enslydende, at retningen i dansk økonomi er rigtig trods den noget bumpede vej. Og at det er godt, at beskæftigelsen går frem. Ingen af de to ministre vil ændre i vækstskønnet for i år endnu.

Rundspørgen til økonomerne viser i snit en vækst på trekvart procent. Omtrent det halve af regeringens.

TV 2 Finans har blandt andet talt med økonomer i Danske Bank, Sydbank, Nykredit, Arbejderbevægelsen Erhvervsråd.