Top 20: Danmarks største virksomheder

16x9

Se de største danske virksomheder lige nu målt på omsætning.

Berlingske Business har offentliggjort deres årlige top 1000 over de største danske selskaber målt på omsætning for 2012.

'Guld 1000' kalder Berlingske Business deres årlige liste over landets mest omsættende virksomheder, og igen i år indtager A.P. Møller Mærsk en klar førsteplads med en samlet omsætning for regnskabsåret 2011 på 323 milliarder kroner.

Det er også igen ISS Holding, der indtager andenpladsen med en omsætning på 78 milliarder kroner, mens sidste års bronzevinder, Novo Nordisk, må se sig degraderet til en fjerdeplads af sidste års nr. 7 på listen, den middelfartbaserede koncern United Shipping & Trading Company, der med en omsætning på 68 milliarder sniger sig ind på årets tredjeplads.

Danish Crown er eneste nye i top 10, hvor Vestas Wind Systems til gengæld er røget ned på en 13.-plads med en omsætning på 43 mia. kr. fra en ottendeplads sidste år.

Eneste nye i top 20 er Danmarks største olieraffinaderi, Statoil Refining Denmark, der ligger i Kalundborg og er rykket op på en 19.-plads fra en 26.-plads sidste år.

De 20 største danske virksomheder målt på omsætning i milliarder kroner:

1. A.P. Møller - Mærsk - 323 mia.

2. ISS Holding - 78 mia.

3. United Shipping & Trading Co. 68 mia.

4. Novo Nordisk - 66 mia.

5. Erist Group - 65 mia.

6. Carlsberg - 64 mia.

7. DONG Energy - 58 mia.

8. Arla Foods - 55 mia.

9. Dansk Supermarked - 54 mia.

10. Danish Crown - 52 mia.

11. Coop Danmark - 44 mia.

12. DSV - 44 mia.

13. Vestas Wind Systems 43 mia.

14. DLG - 41 mia.

15. SAS Group - 34 mia.

16. Danfoss - 34 mia.

17. Skandinavisk Holding - 27 mia.

18. TDC - 26 mia.

19. Statoil Refining Denmark - 25 mia.

20. FLSmidth & Co. 22. mia.