Bidt Fast: Ellen Trane Nørby (V)

16x9

Venstres kulturordfører blev frarådet politik af sin borgmesterfar

Venstres kultur- og medieordfører drømte engang om at blive EU-politiker - i dag går hun med en kulturminister i maven.

TV 2|Politiks serie "Bidt Fast" med nyvalgte politikere, der har markeret sig, besøger den principfaste Ellen Trane Nørby (26) i et af hendes hjem.

Af Rasmus Nielsen

"Den dårligste idé".

Året er 1995, stedet Lemvig, og det er en far, der taler til sin 15-årige datter.

Faren, Jørgen Andreas Nørby, er Venstremand og i dag borgmester i Lemvig - og nu kommer datteren så og fortæller, at hun har meldt sig ind i Venstres Ungdom.

"Det er en dårlig branche. Ikke familievenlig, ikke menneskelig - øretævernes holdeplads", føjede Ellens far til. Og endte med at betale hendes VU-kontingent.

I dag er Ellen Trane Nørby 26 år - og et af de nyvalgte folketingsmedlemmer, der har bidt sig fast, bl.a. som kultur- og medieordfører, noget der ligger til højrebenet for en nyudklækket cand.mag. i kunsthistorie.

"Jeg er opvokset i et aktivt hjem. Vi spiste ikke i ro og fred - der var altid heftige diskussioner. Også mine to brødre var meget engagerede. Min grundholdning blev dannet dengang: Samfundet må tage ansvar for dem, der ikke kan klare sig selv," siger Ellen Trane Nørby i dag.

Den første politiske tanke, hun kan huske, var et krav om at få køleskabe i skolens aulaer, så mælken kunne holde sig frisk. Siden blev hun elevrådsformand - og som VUer en af landets få, der ville "riste de røde 1. maj."

Det bedste valg
Trods sin unge alder er det som om, at Ellen Trane Nørby har været længe i Venstre. På Christiansborg lagde man første gang mærke til hende som en energisk medarbejder for daværende politisk ordfører Jens Rohde.

"En kanon læretid", siger hun.

Ubemærket herhjemme - men dog fornemt - har hun gjort karriere som præsident for den europæiske, liberale ungdomsorganisation LYMEC, og fik selveste Bertel Haarder til at anbefale sig, da hun i 2004 kæmpede for at blive valgt til sit elskede Europa-Parlament.

I stedet blev hun året efter valgt til Folketinget - og det var i grunden ikke så galt.

"Det var en kæmpe skuffelse, at vores stærke valgkampagne ikke førte til, at jeg blev valgt til Europa-Parlamentet. Jeg fik ca. 25.000 personlige stemmer - ved valget i 1999 var 14.000 stemmer nok til at blive valgt. Det krævede i 2004 kun 10.000 stemmer at blive valgt for S. Men nej, i dag ville jeg ikke bytte. EU har ikke verdens bedste kår, og jeg er længere fra at stille op til Parlamentet end før."

To mobiltelefoner og to hjem
Ellen Trane Nørby er ikke bare udstyret med to mobiltelefoner. Den private og den fra Folketinget. Hun er en af de mange politikere valgt ude i landet, som også har to hjem. En lejlighed midt i Sønderborg, hvor hun er valgt, og så sin mormors gamle andelslejlighed på Frederiksberg tæt ved Zoologisk Have, hvor TV 2|Politik møder hende. Lejligheden deler hun med Maria, der er sportsjournalist på B.T. - i dag er også kæresten Peter på besøg.

"Jeg flyttede til Sønderborg, før jeg blev valgt i 2005. Man har pligt til at bo i sin valgkreds. Hvis man er født og opvokset der, er det noget andet. Men jeg havde lyst til at være aktiv borger hér. Det er et område i vækst, og man er ved at skabe et nyt trekantsområde mellem Flensborg, Aabenraa og Sønderborg. Der sker ufatteligt meget - også kulturelt. Udviklingen kommer på trods, alt er en udfordring, for det er jo en landsdel, det er svært at komme til, men mange ildsjæle lægger kræfterne i."

Om den stærke tilknytning til valgkredsen også indebærer, at hun først og fremmest er sønderjydernes talsmand på Christiansborg, fører til et prompte svar:

"Nej, jeg skelner knivskarpt: Jeg skal varetage alle danskeres interesser. Det gjorde jeg f.eks., da vi fik afskaffet passagerafgiften på indenrigsflyvning. At det så også kommer lufthavnen i Sønderborg til gode, er da bare godt."

Hvordan det så er at blive valgt til Folketinget?

"Der er meget at sætte sig ind i. Meget dagligt læsestof. Mange gør et seriøst stykke arbejde, der er usynligt for folk. Jeg skal passe på ikke at drukne i det daglige arbejde - jeg skal huske det idépolitiske, hvorfor jeg overhovedet er i politik."

Ellen Trane Nørby nævner sin første og største politiske sejr til dato, der netop har et klart idépolitisk skær:

"At vi fik liberaliseret bogmarkedet, så boghandlerne selv sætter prisen på deres bøger, som også nogle gange kommer forbrugerne til gode, fordi de kan købe, hvor det er billigst."

Refleksionsrum
Det er usædvanligt med en kunsthistoriker, der er politiker - oftere er de jo cand.polit. eller cand.scient.pol.

"At være kunsthistoriker er min styrke og min svaghed som politiker. Det gør mig til et helt menneske. Men jeg har svært ved at give den hurtige, skarpe kommentar til medier, fordi jeg tænker på de mange nuancer. Ikke for det - jeg savner ikke at have mere økonomisk ballast end ét år på studiet. Demokrati må ikke blive teknokratisk.

Men jeg har en forkærlighed til kulturen og maler selv. Tiden forsvinder, når jeg står med en pensel. Jeg kommer ind i et refleksionsrum og kan aldrig få tid nok til det.

Kulturpolitisk står jeg for, at vi både skal støtte bredden og eliten, de er hinandens forudsætning. Et veloplyst samfund kræver begge lag. Nogle skal komme fisk i blenderen, og nogle skal lave teater med børnene. Det skaber hele mennesker. 5-10 pct. af Venstre, det så vi på landsmødet i år, ønsker at markedet klarer det hele selv. Vi i det store flertal mener, at staten skal være med til at sikre bredden."

Online-dyr
Venstres medieordfører er et online-dyr.

"Jeg er online det meste af dagen. Tjekker hjemmesider, for jeg holder ikke aviser hér i København. Jeg læser JydskeVestkysten som e-paper. Uden på døren har vi både det grønne og det røde skilt, så vi hverken får gratisaviser eller reklamer. Jeg gider ikke slæbe én kubikmeter papir i containeren. Desuden er det kriminalpræventivt sindssygt at have aviser liggende på dørmåtten.

Jeg er så træt af alle de gratisaviser. De graver deres egen grav. Folk vil jo ikke have dem. jeg får partiets og Kulturministeriets nyhedsklip hver morgen, hvor jeg også åbner radioen, mens tv er slukket. Min næste plan er dog at få tv på kontoret på Borgen, nu hvor NEWS er startet, selv om jeg gerne ser indslag på TV 2s netkanal sputnik. Jeg tjekker Ritzau dagen igennem og slutter gerne med DRs Deadline."

Hendes ønsker til fremtidens medier?

"Vi skal have et stærkt Danmarks Radio, der tager public service-ansvaret inden for kultur, musik, drama og dokumentar samt for de svagtseende og hørehæmmede. TV 2 skal privatiseres. Mediestøtten knytter sig til fortiden, ikke til fremtiden. Det skal vi have en drøftelse af, så vi giver støtte til indhold - ikke til medieformatet. Der skal gerne komme en kæmpe underskov af private udbydere på mediemarkedet."

Minister i maven
Ser vi hende som landets kulturminister en dag?

"Jeg har jo nok en kulturministerpost i maven. Det er en luksuspost at blive tilbudt. Sker det, vil jeg ikke please kulturverdenen. En minister skal administrere men også have ideer og udstikke kursen."

I vridemaskinen
I sommeren 2005 vakte det opsigt, da Ellen Trane Nørby som nyvalgt kulturordfører gik op mod landets stærke filmlobby og krævede 15% barberet af filmstøtten på 267 mio. kr. årligt.

"Jamen, det har jeg ikke fortrudt. Filmmiljøet skal være med selvgenererende. Det var jo for at give noget mere til forsømte områder som design og arkitektur. Det er faktisk sket nu, hvor vi bruger 40 mio. kr. på en dansk design strategi. Vi skal også fremme sang på dansk. Vi har en fin dansk musiktradition - og et lille marked. Vi har givet erhvervslivet skattefradrag for førstegangs-køb af ny billedkunst, og billedkunsten har aldrig haft det bedre."

Ellen Trane Nørby har gjort sig til talsmand for, at kirke og stat skal skilles, og at der skal slås langt hårdere ned på handel med kvinder til prostitution.

Hun var medstifter af kaffeklubben VERA med yngre, radikale/Venstre-folketingsmedlemmer. Antyder det ikke, at kulturordføreren ville foretrække et regeringssamarbejde med R frem for at bygge på DF - eller for den sags skyld, at hun ligeså godt kunne være radikal som liberal?

"Jeg fik at vide i VU: - Du er en af de røde. Der er også liberale elementer hos De Radikale, men deres selvtilstrækkelighed er et problem - det med, at de har end bedre sandhed end os andre, og ikke har respekt for andres holdninger. På udlændinge- og især uddannelsesområdet er V og R slet ikke enige, og en skattereform med R vil være svært, når R ikke respekterer skattestoppet.

Men det er da enhver regerings drømmeposition at kunne danne flere flertal. Glem dog ikke, at DF har været utrolig medansvarlig for den økonomiske politik. DF har et andet menneskesyn end mit, der er tolerant."

Principper over pragmatisme
Lige til sidst: Hvordan går far og datter så politisk i spænd i dag?

"Min far er en større pragmatiker end jeg. Det er jo nok, fordi han er borgmester. Udlicitering af de kommunale opgaver står ikke så højt på hans dagsorden. Selv om jeg også selv er begyndt at søge kompromisser, så ser jeg stadig væk mere ideologisk på tingene og synes, at de liberale principper er vigtige. Man skal kunne se forskel på partierne."