Bryllupsmønt med Frederik og Mary

16x9

Mary og Frederik kommer på mønter i anledning af brylluppet 14. maj

Fra 10. maj er der godt nyt til mønt­samlere og royalt interesserede:

I anledning af kronprins Frederiks og Mary Donaldsons forestående bryllup ud­sender Danmarks Nationalbank to typer erindringsmønter med parrets portræt på den ene side og dronningens på den anden. Mønterne, en 200-kronemønt i finsølv og en 20-krone, kan købes fra 10. maj i pengeinstitutterne.

Mønterne er udformet af billedhuggeren Karin Lorentzen. De vurderes at kunne indbringe 19 mio. kr. i overskud, som øremærkes til velgørende formål.

Karin Lorentzen, som normalt arbejder med portrætbuster, har arbejdet med mønterne i et halvt års tid ud fra fotos af kronprinseparret.

Hun har også tidligere udformet mønter for Nationalbanken, bl.a. en 20-krone fra sidste år med motiv af spiret på Børsen.