Filmpris til "Min morfars morder"

16x9

Mikala Krogh og Søren Faulis dokumen­tarfilm "Min morfars morder" modtog her til aften guldprisen for bedste dokumentarfilm i kategorien EuroDoc på Sevilla Filmfestival 2005 i Spanien.

Filmen er en personlig dokumentarfilm om Søren Fauli, der beslutter at opsø­ge den tidligere danske SS-officer og sin morfars morder Søren Kam. Søren Faulis morfar, redaktør Carl Henrik Clemmensen, blev dræbt af tre danske nazister under 2. Verdenskrig.

"Min morfars morder" var i konkurrence med 15 øvrige europæiske film.

Med guldprisen følger 30.000 euro (ca. 225.000 kr.) og en spansk biografdistribution.