Burka-udvalg: Ingen nye regler

16x9
Burka Foto:

Regeringens burka_udvalg er færdig med dets undersøgelse

Et halvt års debat om burkaer er fore­løbig slut. Regeringen oplyser, at den ikke har planer om at indfører nye reg­ler.

I en pressemeddelelse fra Statsministe­riet skriver regeringen godt nok, at burka og niqab ikke hører hjemme i det danske samfund, men der kommer ikke forbud eller nye regler. Regeringens burkaudvalg er nemlig kom­met frem til, at der allerede findes regler, der kan anvendes forskellige steder, og derfor opfordrer regeringen til at bruge de eksisterende muligheder for at begrænse brugen af burka og niqab.

Kommuner skal bruge gældende regler
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og indenrigs- og socialminister Karen Ellemann vil tage et hurtigt møde med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Det sker for at sikre, at de gældende regler tages i brug, så burka og niqab ikke anvendes på kommunale, regionale og statslige arbejdspladser.

Vidner må ikke skjule ansigtet
Mens der ifølge regeringen ikke er brug for nye regler, så skal strafferammen hæves til fire år for personer, der tvinger andre til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet.

Regeringen vil også ændre retsplejeloven, så et vidne ikke må skjule ansigtet med mindre retten undtagelsesvis tillader det.

Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, kalder regeringens håndtering af sagen for en farce.