Al badning er forbudt på Bellevue

16x9

Kendt badestrand mister sit blå flag hele næste år på grund af fejl

Al badning forbudt! Sådan lyder beske­den fra Århus Kommune og embedslægen, efter der er konstateret colibakterier i vandet ved Bellevue Strand i Risskov ved Århus, skriver stiften.dk.

Forureningen stammer fra et udslip af spildevand, der ved en fejl slap ud i et regnvandsudløb ifm. kloakarbejde.

Fejlen betyder, at den populære badestrand mister sit blå badeflag for hele næste år. Det blå flag er et internationalt symbol på rent badevand. Badeforbuddet vil tidligst blive ophævet igen den 14. september.