Kronprinsen: Det giver gip i maven

Kronprins Frederik skød Copenhagen Marathon i gang, men formen er ikke til et maraton

Kronprins Frederik skød dette års Co­penhagen Marathon i gang. Kronprinsen fuldførte selv løbet i 1994, og det gippede da også i kronprinsen, da startskuddet lød:

"Det giver lidt gip i maven, når man ser de mange forventningsfulde men­nesker, der suser af sted, da start­skuddet lød," sagde kronprins Frederik til TV 2's reporter på stedet.

"Der gik gamle billeder af en selv gennem hovedet - billeder af spænding i maven, forventningens pres og forhåbningen om et godt resultat."

Kan ikke løbe pga. kælketur
Formen er dog heller ikke helt til et marathon:

"Jeg har stadig noget med mit nedre ben - det er jo en naturlig del af en genoptræningsproces, som foregår efter, at man har brækket sit ben," sagde kronprinsen.

Kronprins Frederik blev opereret på Rigshospitalet i marts på grund af en revne i lægbenet - han pådrog sig skaden under en kælketur med prins Christian og prinsesse Isabella på en ferie i Schweiz.