Folk melder ud af a-kasser under krisen

16x9

Trods virksomhedernes fyringsvarsler, melder folk sig ud af a_kasser

Selv om ledigheden stiger, og tusindvis af danskere bliver fyret i den kommende tid, så melder folk sig ud af a-kasserne.

Det skriver Politiken.dk.

Enten frygter danskerne ikke at blive fyret, eller også gider de bare ikke arbejdsløshedskasserne.

Mens alle eksperter i månedsvis har advaret om, at arbejdsløsheden vil stige voldsomt i den kommende tid, så falder medlemstallet hos a-kasserne.

De seneste tal viser, at det samlede medlemstal i landets a-kasser faldt med 4.359 fra oktober til november 2008. Det svarer til 0,21 procent af den samlede medlemsskare på godt to millioner medlemmer.

A-kasser undrer sig
Udviklingen overrasker a-kasserne, som havde forventet, at folk melde sig ind for forsikre sig mod den varslede arbejdsløshed, som nu rammer landet.

"Vi er dybt forundrede over, at medlemstallet fortsætter med at falde. Selv om 0,21 procent måske ikke lyder af meget, er det usædvanligt meget på blot en måned - og især i en tid, hvor arbejdsløsheden forventes at stige", siger Torben D. Jensen, sekretariatschef i A-kassernes Samvirke.

Arbejdsløsheden stiger
De nyeste tal viser, at 52.000 var arbejdsløse i november, hvilket svarer til 1,9 procent - en stigning fra 1,7 procent i oktober.

Samtidig har har Nationalbanken advaret om, at antallet af arbejdsløse kan stige fra omtrent til 200.000 i de kommende to år.

"Et enormt problem"
"Man skal hæfte sig ved, at krisen dog lige er startet op i den periode omkring november, så vi kan ikke nødvendigvis se hele reaktionen her. Men det er klart, at hvis faldet i a-kassernes medlemstal fortsætter, mens arbejdsløsheden stiger, så står vi alle sammen med et enormt problem", siger Torben D. Jensen.