Meningsmålinger har indirekte betydning

16x9

Meningsmålinger gør en forskel undervejs i valgkampen. De påvirker politikerne, vurderer en række forskere og kommentatorer

Meningsmålinger gør en forskel undervejs i en valgkamp. De kan have forstærkende effekt, og de påvirker politikerne, vurderer en række forskere og kommentatorer

Af Helle Ib

Forestil dig en verden uden meningsmålinger.

Forestil dig en tre uger lang valgkamp uden en eneste meningsmåling, der fortalte, hvem der ligner en vinder, og hvem, der bærer taberens mærke.

Med daglige målinger af op- og nedture, tendenser, bogstavkombinationer - og ikke mindst af vælgernes holdning til topkandidaternes personlige karaktertræk - er opinionsundersøgelser blevet en væsentlig del af valgkampen 2005.

Tæppebombardement
Spørgsmålet er, hvordan det ville have påvirket valgkampen, hvis man, bare som tankeeksperiment, forestiller sig det hypotetiske - en valgkamp renset for meningsmålinger. Vi gav spørgsmålet videre til en række personligheder med forskellige indgange til politik:

Thomas Larsen, politisk kommentator ved Berlingske Tidende og forfatter til flere politiske biografier, vurderer, at meningsmålinger er med til at forstærke nogle tendenser:

"Det tæppebombardement af meningsmålinger, der er blevet en del af enhver moderne valgkamp, har den kraft indbygget, at det forstærker vinderne, som fremstår endnu mere usårlige, lige så vel som taberne får en hurtigere fart ned ad slisken. Især i moderne valgkamp, hvor meget handler om form, udstråling og spin, er meningsmålingerne med til at forstærke billedet af politik som et hestevæddeløb, hvor man ser på den strålende vinder og den usle taber. Og dermed kommer man til at koncentrere sig mindre om det politiske indhold," siger Thomas Larsen.

For de små partier, der befinder sig langt under spærregrænsen, kan målingerne blive fatale:

"I forhold til den politiske midte, som er presset tilbage på historisk lavt niveau, kan mange vælgere synes, at det ikke er umagen værd overhovedet at tænke på at give de små partier en stemme, fordi de dagligt bliver bekræftet i, at det ikke kan betale sig at stemme på CD eller Kristendemokraterne," siger han.

Thomas Larsen understreger dog, at han finder det helt urealistisk at begrænse eller forbyde målinger.

"Man kan ikke give meningsmålinger skyld for, at denne valgkamp i høj grad handler om at erobre midten - eller at begge kandidater konkurrerer om at overbyde hinanden. Det handler om politisk strategi, og hvis der er noget, som denne valgkamp vil blive husket for, er det, at den er kommet til at dreje sig om strategi og spin," siger han.

Selvforstærkende effekt
Henrik Qvortrup, politisk kommentator og tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen, er ikke i tvivl om, at Socialdemokraterne havde haft mere medvind i en valgkamp renset for meningsmålinger:

"Lykketoft ville have stået bedre. Negative målinger er selvforstærkende nedad. Og det går hen og bliver en selvstændig historie, at Lykketoft klarer sig dårligt. Hvis meningsmålingerne ikke havde været der, ville der ikke være grundlag for igen og igen at bruge tiden med Lykketoft til at spørge, hvorfor det går dårligt. Så ville man fokusere mere på valgkampen og på, hvad han vil. Nu bliver fokus naturligt rettet imod, at han står som taber. Og det er ikke den dynamik, man drømmer om som kandidat," siger Henrik Qvortrup.

Talrige målinger har vist, at modstanden mod Socialdemokraterne hænger sammen med partilederen:

"Tænkt at få at vide, at det ikke er politikken, men ens person, der er noget i vejen med. Hvis det ikke skulle have indvirkning på ens måde at føre sig frem på, ville man ikke være et menneske. Jeg er på mange måder beroliget over, at det påvirker Lykketoft. Ellers ville han være en maskine," siger Henrik Qvortrup:

"Man kan ikke ændre på den måde, man virker på folk på over en weekend. Anders Fogh har eksempelvis arbejdet med det i flere år. Men Lykketoft har nok fejlvurderet den måde, han opfattes på. Jeg tror, at han har ladet sig forføre af den flygtige og kortvarige popularitet, han oplevede som udenrigsminister. Det er kommet bag på Lykketoft, hvor stor betydning det ikke-politiske har. Men de meningsmålinger, vi ser, sikrer, at det personlige og menneskelige bliver vinklen."

Taber-imaget bliver selvforstærkende, forklarer Henrik Qvortrup:

"Vi vil alle sammen hellere være med på vinderholdet."

Giver fingerpeg
Professor Søren Risbjerg Thomsen, Århus Universitet, har beskæftiget sig indgående med opinionsmålinger. Han påpeger, at forskningen viser, at folk selv siger, at de er ligeglade med meningsmålinger. Eksempelvis er der små partier, som gang på gang får stemmer, selv om de ikke kommer i nærheden af at opnå repræsentation i Folketinget.

"I gamle dage var der ikke ret mange målinger, og der kunne man opleve historiske valg, hvor resultaterne kom som en kæmpe overraskelse for politikerne. De troede selv, at det gik enormt godt, for det indtryk havde de, når de snakkede med folk," forklarer Søren Risbjerg Thomsen.

I dag har de mange målinger en indirekte effekt. Dårlige målinger kan få politikere til at tage sig sammen eller miste modet - gode målinger indebærer faren for at slappe for meget af og tage sejren for givet, som man så med Venstre i 1998-valgkampen.

Meget afhænger af den personlige tackling:

"Vælgerne stemmer også efter, hvordan de oplever politikerne. Og de fleste vil mene, at man kan se på Mogens Lykketoft, at han hver dag bliver konfronteret med, at det går ad H til," siger Søren Risbjerg Thomsen.

Medierne vil ikke vente på virkeligheden
Henrik Stampe Lund, forskningsadjunkt ved Københavns Universitet og medforfatter til aktuel bog "Det populære demokrati - et opgør med populismen", har hæftet sig ved "de ufatteligt mange målinger", der tolkes af journalisterne.

"Det er udtryk for en opskruen af tempoet. Medierne har ikke tid til at vente på virkeligheden. Hvis der ikke var meningsmålinger, tror jeg vi ville se en mere sammenhængende politik - frem for en uendelig liste af isolerede løfter og garantibeviser. Det betyder også noget for troværdigheden. Når Frank Jensen (Socialdemokraternes politiske ordfører. red.) går ud og siger noget, ved jeg ikke, om han blot reagerer på noget, en meningsmåling har vist, eller om han virkelig mener, hvad han siger. Man kan have en mistanke om, at han ikke taler sandt, men jeg ved det ikke," siger Henrik Stampe Lund.

Selv om partierne internt gør brug af fokusgrupper og hyppige opinionsmålinger, gør de mange målinger i virkeligheden vilkårene for politik sværere på grund af stressniveauet, mener Henrik Stampe Lund:

"Dermed bliver der en endnu tyndere mur til at stå imod populismen."