Kopivarer kan støtte terror

16x9

Køber du kopivarer i udlandet, risikerer du at støtte terror

Det er helt lovligt at tage kopier af Rolex og Gucci med hjem fra ferien, hvid det er til eget brug.

Men ved at gøre det, risikerer man at støtte terror og kriminalitet, siger lektor Hanne Kirk Deichmann fra Handelshøjskolen i Århus til P4 Østjylland.

Det er nemlig ofte kriminelle bander eller terrororganisationer, der står bag fremstillingen og salget af varerne.

"Ved at købe et kopiprodukt på ferien i Frankrig eller Spanien er der altså en risiko for, at man støtter kriminalitet og terror," siger Hanne Kirk Deichmann.

Samtidig risikerer man at overtræde loven i det land, man køber varerne, så det udløser store bøder, hvis man bliver taget. Det er blandt andet forbudt at købe kopivare i Italien og Frankrig.