Steven Spielberg dropper OL i Kina

Steven Spielberg trækker sig fra OL i Kina i protest mod kinesernes politik

Den Oscar-vindende amerikanske filmin­struktør Steven Spielberg trækker sig som kunstnerisk rådgiver for Kina i forbindelse med De Olympiske Lege. Det sker i protest mod kinesernes politik over for Sudan og konflikten i Darfur.

"Min samvittighed tillader mig ikke at fortsætte som hidtil. På nuværende tidspunkt skal min tid og min energi ikke bruges på ceremonier ved De Olympiske Lege, men på at gøre alt, hvad jeg kan, for at få afsluttet de ubeskrivelige forbrydelser mod menneskeheden, der bliver ved med at blive begået i Darfur," siger han.