Her er Danmarks 25 billigste banker

16x9

Det er et historisk godt tidspunkt at skifte bank på. Se de billigste her.

Det er et historisk godt tidspunkt at skifte bank i, hvis man vil spare penge. Et bankskifte fra den dyreste til den billigste bank kan betyde i nærheden af en månedsløn ekstra om året.

På Finans & Forbrugerrådets hjemmeside, pengepriser.dk, kan man finde landets billigste banker målt på gennemsnitlige årlige gebyr og renter.

Det er dog ikke lige sådan at kåre en bank som den definitivt billigste, da Bankpriserne varierer enormt alt efter, hvilken type kunde man er, og hvordan man bruger sin bank.

På pengepriser.dk regner man derfor et gennemsnit ud for en liste af bankernes serviceydelser for forskellige, typiske bankkunder.

To voksne i ejerbolig
I eksemplet foroven kan man se den årlige gennemsnitspris i landets billigste banker for en husstand med to voksne, der til sammen tjener mellem 500.000 og 700.000 kr. før skat.

De bor i en ejerbolig og har 125.000 kr. pensionsopsparing i banken, bilfinansiering for 80.000 kr., forbrugsfinansiering for 30.000 kr. og lønkonto med kassekredit på 20.000 kr.

Forskellen på et pengeinstituts laveste og højeste pris vises med en prisbjælke. Jo bredere den er, desto større forskel er der ift., hvilke ydelser kunden benytter i banken.

Er der et udråbstegn ud for banken på listen, betyder det, at banken ikke udbyder alle ydelser, som modelfamilien bruger, og derfor ikke er umiddelbart sammenlignelig med de andre banker på listen

Altså er Nordea Bank Danmark den billigste danske bank for denne modelfamilie.

Ser man bort fra Lægernes Pensionsbank, er Danske Bank den fjerdebilligste i landet for modelfamilien.

Enlig til leje
I eksemplet forneden kan man se de billigste 25 banker for en enlig, der bor til leje, og som har en indkomst før skat på mellem 125.000 og 225.000 kr.

Vedkommende har også et forsikringsprodukt købt i banken, en opsparing på 6.000 kr. og en forbrugsfinansiering på -50.000 kr.

For denne modelkunde er Sparekassen Thy landets billigste, og man skal et godt stykke ned af listen, før de helt store banker dukker op.