Handicappede anmelder boligejere

Tusindvis af danske boligejere risikerer en anmeldelse, hvis deres boliger ikke lever op til bygningsreglementet

Tusindvis af danske boligejere risikerer en anmeldelse, hvis deres boliger ikke lever op til bygningsreglementet. Hvis der for eksempel er mere end 2,5 centimeter niveauforskel mellem en terasse og gulvet i huset, så er det ikke handicapvenligt - og dermed ulovligt.

Mange nybyggede huse lever ikke op til reglerne. Det har fået Dansk Handicapforbund til at opfordre deres medlemmer til at anmelde huse, der ikke er handicapvenlige.

Det har Rasmus Jensen fra Malling fået at føle. Dansk Handicapforbund har anmeldt hans hus til kommunen og nu risikerer han en politianmeldelse, hvis ikke han udbedrer fejlene på sit hus. Se Rasmus' historie ovenfor.

Kender du til andre tilfælde, hvor der er sket en anmeldelse, eller der har skullet bygges om, på grund af bygningsreglementet? Så hører vi på TV 2 Nyhederne gerne fra dig enten i kommentarfeltet nedenfor, på mail: 1234@tv2.dk eller på MMS: 1234.