Dræbt dansk soldat var 23 år

16x9

23_årige Stef-fen Bloch Larsen ef-ter-lad-er kone, som han blev gift med i som-mer

Hærens Operative Kommando har nu of­fentliggjort navnet på den danske sol­dat, der i går blev dræbt i den grønne zone i Afghani­stan. Det drejer sig om den 23-årige konstabel Steffen Bloch Larsen fra Den Kongelige Livgarde.

Steffen Bloch Larsen efterlader sig en kone, som han blev gift med i sommer, to forældre og en bror. Om Steffen Lar­sen skriver venner og kollegaer bl.a.:

"Vores ven, Steffen, var en meget positiv, empatisk og hjælpsom person, der altid drog omsorg for andre før sig selv."

Venner og kollegaer beskriver desuden Steffen Bloch Larsen som en person, der altid gav mere, end hvad han forlangte af andre:

"En meget livsglad person, som med sit glade, humoristiske og altid smilende væsen påvirkede alle omkring sig."

Under beskydning på patrulje
Steffen Bloch Larsen blev dræbt tidligt lørdag morgen, da hans deling kom under beskydning under en patrulje.

Patruljen foregik til fods i den nordlige del af det danske ansvarsområde, da de kom under angreb.

Steffen Bloch Larsen er det 26. danske offer i krigen i Afghanistan.