Dansk ambassade ramt af stenkast

16x9

Den danske ambassade i Beograd slap i dag billigere end den amerikanske am­bassade gjorde i går, da demonstranter i protest mod vestlige landes anerkend­else af Kosovo kastede sten på ambas­saden. Det oplyser udenrigsminister Per Stig Møller (K) fredag efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

"V har øget sikkerheden omkring ambassaden, men vi ligger ikke i det samme kvarter, hvor de ambassader lå, som blev ramt i går. Der har ikke været noget mod den danske ambassade bort set fra et enkelt stenkast," siger Per Stig Møller.

For dårlig beskyttelse ved ambassader
Intet tyder ifølge udenrigsministeren på, at serberne i Mitrovica i Kosovos nordlige del vil rive sig løs i protest mod selvstændigheden for den kosovoalbansk dominerede stat.

"Man må tilkende serberne retten til at demonstrere. Der var 350.000 mennesker. Det var i en stor og velorganiseret demonstration, der kørte i flere timer. Så flipper den ud med 300 mennesker, der går amok. Det måtte de ikke. Det er også for dårligt, at ambassaderne ikke var beskyttet. Men den serbiske regering har reageret meget forståeligt," mener udenrigsministeren.

Serbien har ikke taget diplomatiske skridt mod Danmark efter anerkendelsen af Kosovo som selvstændigt i går, oplyser Per Stig Møller.