Bombemanden fra Gladsaxe

Sidst i 70'erne sprang en række bomber i København. Terroren skabte skræk blandt befolkningen

Ni bomber placeret i København og omegn spredte i 1977-78 skræk blandt befolkningen. Fire af bomberne gik aldrig af, mens de øvrige fem blev bragt til sprængning. Fire personer blev såret, men heldigvis og nærmest ved et mirakel blev ingen dræbt.

Efter at have holdt befolkningen hen i frygt i næsten et år blev en 19-årig mand anholdt i sagen efter et mislykket angreb i Fælledparken den 1. maj 1978.

1. bombe:
Den første bombe sprænger i en telefonboks på Magle Torv i Søborg den 4. august 1977. Det sker, da KTAS' (Københavns Telefon Aktie-Selskab) medarbejder skal tømme boksen for mønter omkring klokken syv om morgenen.

Idet hun åbner boksens dør, bliver bomben aktiveret, og et 11 cm langt bomberør, som er fastgjort på undersiden af boksens loft, sprænger. Under eksplosionen bliver ruderne i boksen sprængt og glas- og metalstykker bliver spredt i en radius af 10 meter fra boksen.

Medarbejderen får bøjede sine trommehinder, og er som følge heraf døv i en periode efter. I boksen finder politiet et brev fra bombemanden, men der er ingen fingreaftryk. Politiet udlover en dusør på 5000 kroner til den, der kan give oplysninger, som kan lede til bombemanden.

2. bombe:
Den 11. august sprænger endnu en bombe i en telefonboks i Høje Gladsaxe. Klokken er 04.10 om morgenen, da Arne Jensen åbner døren til boksen. Det udløser en kraftig eksplosion, som får glas- og metalsplinter til at flyve gennem luften.

Arne Jensen bliver ramt og får en del snitsår i ansigtet og på armene, ligesom hans ene trommehinde sprænger. Den dag i dag har han stadig metalsplinter i kroppen. Bomben er konstrueret og placeret på samme måde som bomben på Magle Torv.

Også denne gang finder politiet et brev fra bombemanden. Her skriver han med reference til politiets dusør, at ingen vel er dum nok til at ofre sit liv for 5000 kroner. Han underskriver brevet med et omvendt syvtal. Derfor bliver han i folkemunde døbt 'det omvendte syvtal'.

Heller ikke denne gang finder politiet fingeraftryk, og trods adskillige afhøringer i området, kommer de ikke nærmere en opklaring af, hvem det omvendte syvtal er. For at komme bombemanden i forkøbet fjerner KTAS dørene i samtlige telefonbokse i Københavnsområdet.

3. bombe:
Den 19. august er bombemanden igen på spil, men denne gang uden held. Nu hvor der ikke længere er døre på telefonboksene, spænder bombemanden i stedet en tråd over bunden af indgangen til en boks på Mørkhøjvej.

Men det opdager en KTAS medarbejder, som skal tømme boksen. Ude fra ser hun nærmere på boksen og opdager en rørbombe på hylden, hvor telefonbøgerne normalt ligger. Hun får fat i politiet. Sprængstofseksperter afmonterer bomben, som de håber, vil have fingeraftryk på sig.

Også denne gang har det omvendte syvtal efterladt et brev. Her skriver han, at han har ændret taktik og placeret bomben mellem en torsdag og fredag aften i stedet for mellem en onsdag og torsdag, som det var tilfældet de to første gange, fordi han vil snyde politiet.

Han skriver også, at han 'kæmper mod pansere, og enhver, der kommer ham i vejen, får en kugle for panden'. Samtidig meddeler han, at han skrifter navn til 'det usynlige x'. Heller ikke denne gang finder politiet fingreaftryk.

4. bombe:
Bombemanden holder en pause og først den 13. oktober 1977 dukker endnu en bombe op.

En 14-årige pige løber ud til sin fars bil, der står parkeret ved bopælen i Brønshøj, for at hente noget. Hun når at åbne døren på klem, men stopper så da hun får øje på noget, der er sat fast på indersiden af døren.

Hun lukker døren igen og henter sin far. Politiet bliver tilkaldt, og det der viser sig at være en bombe bliver afmonteret. Ved nærmere undersøgelse af bilen bliver der også fundet endnu et brev fra bombemanden. I brevet skriver han, at de næste mål vil blive biler, busser og offentlige institutioner.

5. bombe:
Den trussel efterlever han. Den 11. november 1977 dukker en rørbombe op i skolegården på Enghavegård skole i Gladsaxe.

Bomben er forbundet til en legetøjsbil, som er placeret i en sandkasse. En dreng leger med bilen, og han opdager, at den er forbundet med nogle ledninger og et rør. Men da det ringer ind, efterlader han bilen.

Bomben var oprindeligt forbundet med et 9V batteri, men det var heldigvis faldet ud. Derfor gik bomben ikke af. En anden dreng havde fundet batteriet, som han havde taget i lommen.

Flere af børnene havde set en mand på kinacykel med røde træsko omkring sandkassen. Ud fra den beskrivelse anholdt politiet en mand i Høje Gladsaxe, men de måtte senere lade ham gå.

6. bombe:
1. december klokken 05.30 sprænger en bombe på Tomsgårdsvej i Købehavns nordvest kvarter. Et par butiksruder og spejle i de nærliggende butikker smadres, men ingen kommer til skade, og ingen har set noget.

Bomben er kraftigere end de tidligere, og den er snedigt fremstillet med en tidsindstilling, som gør, at bomben sprænger, når de 9V batterier, den er forbundet med, er tilstrækkeligt afladet. Igen er der efterladt et brev, men det sprænges mere eller mindre i stykker.

7. bombe:
Fire dage før jul, den 20.december, sprænger en bombe i en HT-bus på Frederikssundsvej. En kvinde bliver kvæstet og bringes til sygehuset. Teknikere slår fast, at der er tale om en bombe i lighed med de tidligere.

8. bombe:
Den 11. april 1978 klokken 7.30 er en kvinde i gang med rengøringen i Lyngby Storcenter, da hun får øje på en brun plasticpose i et hjørne mellem nogle aviser.

Hun kalder på sin mand, som også er i centret. Han sparker til pakken. Den vælter og ud kommer en bombelignende genstand. På denne bombe er tilsluttet en dåse med campingas. Eksploderer gassen vil det skabe en ildkugle med en radius på 2-3 meter.

Efter de mange episoder med bomber har politiet indkøbt Rullemarie, som sættes ind i det afspærrede center. Det viser sig, at bomben hverken kan afmonteres eller flyttes. Derfor bringes den til sprængning i centret.

Heldigvis går der ikke hul på beholderen med gas, og skaderne er begrænsede.

9. bombe:
Sidste gang, bombemanden er på spil, er den 1. maj 1978 i Fælledparken. En bombe sprænger blandt tilskuerne omkring 10 meter fra tribunen.

Efter sprængningen ser en første-hjælper en mand løbe fra stedet, mens han halter og bløder kraftigt fra den ene hånd. Han løber efter ham og overmander ham for så at bringe ham til samariterteltet og videre på skadestuen.

Her befinder to betjente sig i en anden anledning, men de lægger hurtigt to og to sammen. Manden anholdes.

Endelig har politiet fået fat i bombemanden. Han oplyser, at han er 19 år og gymnasieelev. I starten hævder han, at han er del af en gruppe på tre personer.

Senere ændrer han dog sin forklaring og tilstår, at han har været alene om bomberne. På grund af hans detaljerede kendskab til de enkelte bomber, tror politiet ham.

Bombemanden - Allan Steen Kristensen - bliver den 16. marts 1979 idømt fem år fængsel. Inden dommen er han blevet mentalundersøgt. Ifølge retslægerne er han normal og velbegavet.

Allerede i 1981 prøveløslades Allan Steen Kristensen. Han uddanner sig til kemiingeniør og får kone og børn. I 1997 dør han af et svagt hjerte 38 år gammel.

Samme år har filmen 'Det stor flip' premmiere. Filmen har bombemanden som omdrejningspunkt.