Ældre er vilde med at juleshoppe på nettet

16x9

<p><em>Foto: Polfoto</em></p> <p>Har du en ide om, at onlineshopping kun er for unge mennesker, kan du godt tro om igen.</p>

Foto: Polfoto

Har du en ide om, at onlineshopping kun er for unge mennesker, kan du godt tro om igen.

Mere end hver fjerde dansker over 65 år sidder nemlig foran computeren, når der i år skal købes julegaver til familien. Det viser en ny forbrugerundersøgelse, som A&B Analyse har lavet for e-mærket, der er den danske mærkeordning for sikker nethandel.

LÆS OGSÅ: Sådan shopper du sikkert på nettet

Mere end 25 procent af de adspurgte over 65 år svarer således, at de planlægger at købe mindst en af årets julegaver online, og mere end hver tredje forventer at købe flere gaver på nettet i år sammenlignet med sidste år.

Hos e-mærket ser man det som en naturlig udvikling, og ifølge direktør Lars Schmidt Larsen vælger mange ældre nettet frem for en fysisk butik, fordi de på den måde slipper for at gå fra butik til butik.

- Selvom der naturligvis er hygge forbundet med at købe julegaverne i strøgbutikkerne, skal man ikke glemme, at det for mange ældre rent fysisk kan være lidt af en udfordring. Når vi spørger dem, kan vi se, at det at få varen leveret, frem for selv at skulle slæbe den hjem, er noget der har stor værdi, fortæller siger Lars Schmidt Larsen, der er direktør i e-mærket, i en pressemeddelelse.

Han peger blandt andet på, at prissammenligningsportaler som Pricerunner, Kelkoo og Priser.dk er gode redskaber, når man skal sammenligne og undersøge priser på forskellige varer på nettet.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan køber du dagligvarer på nettet

En anden væsentlig fordel ved at klare julegaveindkøbene online er ifølge e-mærket muligheden for at få varerne leveret på en anden adresse end sin egen.

Skal man holde jul et andet sted end hjemme, kan man således slippe for selv at transportere gaverne, og det er noget, danskere over 65 år ifølge undersøgelsen prioriterer højt, når de vælger netbutik.

- Mange netbutikker tilbyder at sende gaverne til en alternativ leveringsadresse, hvilket alt andet lige gør transporten noget mindre stressende, og er man nervøs for, at modtagerne smugkigger, er gaveindpakning noget mange netbutikker i dag tilbyder, siger Lars Schmidt Larsen.

Ikke overraskende svarer hele 80,6 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at det vigtigste i forbindelse med at shoppe julegaver på nettet er, at netbutikken tydeligt skilter med, hvornår det er sidste chance for julegavekøb, hvis de skal nå frem i tide.

Som en servicemeddelelse kan det oplyses, at Post Danmark i år afhenter pakker hos netbutikkerne helt frem til søndag den 22. december.