Blockbuster åbner i dag Netflix-konkurrent

16x9

<p>Selv om man skulle mene, at der var mere end nok af streamingstjenester på markedet, så kommer der i dag en ny dansk konkurrent.

Selv om man skulle mene, at der var mere end nok af streamingstjenester på markedet, så kommer der i dag en ny dansk konkurrent. For Blockbuster genopstår nu som en digital tjeneste.

Men i modsætning til konkurrenterne som Netflix, Viaplay og TV 2 Play, så fokuserer man ikke på en abonnementsform. I stedet vil man kunne købe og leje sin film digitalt på tjenesten. Det er muligt at se filmen på alle skærme, som tablets, smartphones eller tv-skærmen.

- Vi distancerer os fra resten af branchen ved at have et større filmkatalog, og så regner vi stærkt med, at danskerne allerede fra begyndelsen føler sig trygge ved Blockbuster-brandet, siger Casper Hald, der er den nyudnævnte chef for Blockbuster.

- Vi elsker Netflix og de andre tjenester, men der mangler et sted for de helt nye ting og et sted for folk, der vil have det nyeste, forklarer han. 

Og selv om det nu er ejet af TDC, vil Blockbuster-tjenesten være for alle. Her vil være alle de nye filmudgivelser, og flere ældre. Selv oplyser Blockbuster, at de har et samarbejde med 50 af de største filmselskaber til at bringe indhold. 

Blockbuster åbner i dag i en beta-version på henholdsvis iOS, Android og på web. Desuden kan du også i første omgang se tjenesten på Samsungs fjernsyn og Playstation 3. Flere tv-producenter og PS4 vil følge, oplyser Blockbuster. Og man vil også åbne op for Chromecast, der blev fremvist til pressemødet. 

Priserne ligger sig tæt op af de nuværende lejepriser. Man kan leje en premierefilm til 39 kroner, de lidt ældre for enten 19 eller 29 kroner og så kommer de med et klippekort til 99 kroner. I klippekortet er der adgang til tre premierefilm.

I første omgang åbner Blockbuster udelukkende med film, men vil til januar også åbne op for tv-serier.