Top 20: Danmarks største virksomheder

16x9

Det handler ikke om at være størst, men om at være bedst, siger topchefen i Danmarks klart største virksomhed

Det handler ikke om at være størst, men om at være bedst, siger topchefen i Danmarks klart største virksomhed

Målt på omsætning er der ingen danske virksomheder, der kan måle sig med A.P. Møller-Mærsk. Danmarks største virksomhed er næsten fire gange større end nummer to. Det viser en oversigt over Danmarks 1000 største virksomheder fra Berlingske Business Magasin.

"Der er ingen tvivl om, at når vi er en stor spiller og tjener gode penge i forhold til konkurrenterne, så giver det os mulighed for at udvikle os teknologisk inden for den forretning," siger Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersen til magasinet.

"Når det er sagt, skal man jo ikke kæmpe som vanvittig for at være størst på noget, der giver underskud. Der vil komme priskrige, men vi vil ikke starte dem. Vi vil ikke kæmpe på pris for at vinde markedsandele. Vi vil arbejde hårdt på at være de bedste, og det er det, der skal give størrelsen," forklarer han.

Til trods for de gode takter holdes legetøjskoncernen Lego uden for nedenstående top 20-liste. Virksomheden fra Billund, der de seneste år har nydt stor succes, må nøjes med en plads som nummer 21 foran Danfoss.

Top 20: Danmarks største virksomheder

1 A.P. Møller-Mærsk (omsætning på 342 mia.)
2 Wrist Group (84 mia.)
3 ISS (79 mia.)
4 Novo Nordisk (78 mia.)
5 Carlsberg (67 mia.)
6 Dong Energy (66 mia.)
7 Arla Foods (63 mia.)
8 United Shipping & Trading Co. (62 mia.)
9 Danish Crown (56 mia.)
10 Dansk Supermarked (54 mia.)
11 Vestas Wind Systems (53,7 mia.)
12 DLG (48,5 mia.)
13 DSV (44,9 mia.)
14 Coop Danmark (44,8 mia.)
15 Danfoss (34 mia.)
16 Statoil Refining Danmark (33 mia.)
17 SAS Group (31 mia.)
18 Skandinavisk Holding (27 mia.)
19 TDC (26 mia.)
20 FLSmidth & Co. (25 mia.)

Kilde: Berlingske Business