Overlever mis­lyk­ket fald­skærms­udspring

16x9

En 28-årig kvinde fra Brande var helt utrolig heldig, da hun lørdag overleve­de et styrt på 1000 meter, efter at hend­es faldskærm ikke foldede sig ud, som den skulle. Episoden fandt sted lørdag eftermiddag, da kvinden skulle springe i faldskærm ved Viborg, hvor Midtjysk Faldskærmsklub holder til.

Men et forkert afsæt fra flyet betød tilsyneladende, at linebundtet op til skærmen blev vinklet ind i kvindens taske, og derfor foldede faldskærmen sig ikke ordentligt ud. Det gjorde reserveskærmen heller ikke, og kvinden styrtede mod jorden.

Det skriver DR Midt & Vest.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at kvinden sprang fra 1000 meters højde. Hun landede på jorden og blev efterfølgende fløjet med helikopter til traumecentret i Aarhus.

"Vidner fortæller, at kvinden var ved bevidsthed hele tiden," siger vagtchef Kjeld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Lørdag aften var den 28-årige kvinde uden for livsfare. Præcis hvad der er sket med hende, kan politiet ikke oplyse.

Fagfolk skal nu undersøge, om der skete fejl ved udspringet.