Krigsveteraner flytter ud i skoven

16x9

Danske krigsveteraner har så svært ved at begå sig herhjemme, at flere melder sig helt ud af samfundet og flytter ud i større danske skove.

Her bor de i bivuak, lever af bær, fan­ger dyr og holder sig på lang afstand af civilisationen, forklarer folk med kendskab til de hjemvendte soldater, skriver Jyllands-Posten.

Yvonne Tønnesen fra Livlinen i Hærens Konstabel- og Korporalforening har kendskab til otte tidligere soldater, som er flyttet permanent i skoven.

De bor bl.a. i Munkebjerg Skov ved Vejle, Frijsenborgskovene ved Hammel, Rold Skov i Himmerland og Marselisborg Skov ved Århus.

Thomas Furustubbe har været udsendt til Balkan fem gange i 1990'erne og har et tæt netværk til flere veteraner:

"Jeg ved med garanti, at der lige nu løber mindst tre veteraner rundt i skovene i Jylland. Og jeg har kendskab til yderligere et par stykker, som har boet i skoven. De er flygtet derud, fordi de ikke kan eksistere i en lejlighed," siger han.