Uopklaret i 2009: Seks bandedrab efterforskes

16x9

Uopklaret i 2009: Poli-tiets bande-enhed efter-fors-ker seks drab fra 2009 og ad-skil-lige drabs-for-søg

Lederen af Københavns Politis Bandeenhed, Henrik Svindt, kom i den grad på overarbejde i 2009, da bandekrigen for alvor bragede løs i hovedstadens gader. Enheden fik seks drab mere at efterforske i løbet af 2009. To af drabene var deciderede byttere. Fire af drabene handlede direkte om hashhandel, og i alt fire personer er sigtede i sagerne. Henrik Svindt gør status over for tv2.dk:

1. drab: 25-årig skudt i Mjølnerparken (28. februar)
En 25-årig mand af irakisk herkomst bliver skudt og dræbt i Mjølnerparken på Nørrebro i København. Skuddene bliver affyret fra en bil med 3-4 personer i.

"Det er svært for os at afgøre, om ofret havde nogen relation til bandemiljøet. Vi mener i hvert fald ikke, at han spillede en direkte rolle i bandekrigen," siger Henrik Svindt.

Der er ikke nogen sigtede i sagen.

2. drab: Uskyldig skudt på café (2. marts)
En mand af dansk oprindelse bliver dræbt og tre bliver såret, da ukendte gerningsmænd tropper op på Café Våren på Amager. Først beordrede de en mand udenfor ned at ligge, hvorefter de skød ham i benet. Derefter skød de ind på caféen, hvor en mand mistede livet.

"Vi mener, at dette skyderi var en bytter fra Mjølnerparken. Noget tyder på, at nogle indvandrerbandemedlemmer forsøgte at ramme AK81 ved at tage til Café Våren," siger Henrik Svindt, der understreger at den dræbte var et uskyldigt offer.

Der er ikke nogen sigtede i sagen.

3. drab: Dræbt på Christiania (1. juli)
D
en 26-årige Ahmad Reza Jamali bliver dræbt med tre skud, der bliver affyret ind gennem sideruden på hans bil, da han holder på Refshalevej på Christiania. Skuddene rammer ham i nakken, og han er død, da redningsmandskabet kommer frem.

"Det her skuddrab mener vi har en relation til hashmarkedet på Christiania, og vi er samtidig overbevist om, at den dræbte selv var en aktør på markedet," siger Henrik Svindt til tv2.dk. Han oplyser, at der er én sigtet i sagen, og at han har relation til Hells Angels og AK81.

4. drab: Skudt ned i sin bil (15. maj)
En 28-årig mand med anden etnisk baggrund end dansk bliver skudt ned, da han sidder i sin bil på hjørnet af Moldaugade og Rødegård på Amager. Han dør senere af sine kvæstelser.

"Dette drab har også forbindelse til hashmiljøet på Christiania. Ligesom på Refshalevej er det en indvandrer, der bliver skudt, og vi kan med rimelig stor sikkerhed sige, at han var en aktiv aktør i bandemiljøet," siger Henrik Svindt.

Der er én sigtet i sagen.

5. drab: 11 skud affyret mod 33-årig (4. juli)
Den 33-årige Olcay Ünal bliver dræbt, da 11 skud bliver affyret mod ham på Theklavej i Københavns Nordvestkvarter.

"Dette drab mener vi, er bytteren for drabet på Christiania den 1. juli. Og som drabet viser, så er bandekrigen ikke altid så sort og hvid, som nogle vil gøre den til," siger Henrik Svindt med henvisning til, at det er en mand med indvandrerbaggrund, der bliver likvideret som modsvar på et drab på en anden indvandrer.

De er to sigtede i sagen.

6. drab: 18-årig skudt i hovedet (10. oktober)
Årets sidste banderelaterede drab i København fandt sted i Lindevangsparken på Frederiksberg i København, da en mand på 18 år blev fundet skudt i hovedet. Manden, der har indvandrerbaggrund skulle mødes med en kammerat, da han blev skudt i hovedet med et jagtgevær.

"Vi mener, at dette drab har forbindelse til noget hashhandel, og vi er også her overbevist om, at den dræbte selv var en aktør på hashmarkedet," siger Henrik Svindt.

Der er stadig ikke nogen sigtede i sagen.

Skød mod Brian Sandberg
Ud over de seks drab har Københavns Politi haft massevis af drabsforsøg i 2009. Ét drabsforsøg står dog klarere i hukommelse end de andre. Det var da to mænd af anden etnisk herkomst den 29. januar skød mod Brian Sandberg på Joe & The Juice i det centrale København.

"Vi har en mand siddende fængslet i sagen, og den anden er flygtet til udlandet. Sagen er sendt til berammelse, så den kommer snart for retten," siger Henrik Svindt til tv2.dk.